Annonce
Midtsyd

Jan vandt kartoffelkonkurrencen i Jegerup

Jan Bangert sikrede sig førstepladsen i kartoffelkonkurrencen i Jegerup i lørdags. Hans kartofler vejede 4260 gram. Privatfoto
Førstepladsen gik til Jan Bangert, da Jegerups kartoffellaug i lørdags holdt sin årlige konkurrence. Han dystede mod otte af byens andre borgere.
Annonce

Jegerup: Jan Bangert fra Jegerup kan et eller andet med at dyrke kartofler.

For to år siden vandt han Danmarks Karotffel Råds danmarksmesterksaber i dyrkning af frilandskartofler, og i lørdags nåede han også til tops i den lokale konkurrence i Jegerup, som udskrives af det lokale kartoffellaug.

Lauget, som er oprettet af Jegerup Landsbyforening, havde inviteret byens borgere til at deltage i konkurrencen, og det tilbud havde ni taget imod. Første opgravning fandt sted hos Henry Christensen på Volbrovej om formiddagen, og herefter fortsatte man rundt til de øvrige deltagere.

- Vi havde lidt svært ved at overtale Henry til deltage, men det lykkedes heldigvis, sagde Ejner Jensen fra kartoffellauget, da Henry Kristensen havde stukket spaden i jorden.

Henry Kristensen fra Jegerup deltog i kartoffelkonkurrencen for første gang. Her er han i gang med at grave op, mens Ejner Jensen (til venstre) og dommer Kaj Sandholdt fra kartoffellauget ser til. Foto: Thomas Holl
Annonce

Simple regler

Men der var altså ingen, der kunne vippe Jan Bangert af pinden i konkurrencen, hvor reglerne er simple. Det er ikke smagen, formen eller udseendet, det kommer an på, men vægten. Jan Bangerts kartofler vejede 4260 gram, og på andenpladsen kom Aksel Sørensen med 4115 gram, men Majse Jensen fik tredjepladsen med 2520 gram.

Der var præmier på henholdsvis 300, 200 og 100 kroner til de tre vindere.

- Og de skal bruges i ølteltet ved sommerfesten, lød det med et smil fra Ejner Jensen, idet han henviste til Jegerup Ungdoms og Idrætsforenings årlige arrangement, som også fandt sted i weekenden.

Det var anden gang, at der var kartoffelkonkurrence i Jegerup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce