Annonce
Midtsyd

Kastrup-dilettanter er klar med farce

Der er blevet spillet dilettant i mange år i Kastrup Forsamlingshus, og traditionen bliver ført videre, når de lokale skuespillere går på scenen i begyndelsen af marts, hvor de opfører farcen ”Affæren om Hotelblivogdø”. Privatfoto
Man kan se stykket ”Affæren om Hotelblivogdø”, når der i begyndelsen af marts er dilettant i Kastrup Forsamlingshus.
Annonce

Kastrup: I generationer er der blevet spillet dilettant i Kastrup Forsamlingshus, og traditionen bliver ført videre, når de lokale skuespillere går på scenen i begyndelsen af marts.

Teaterglade sønderjyder kan denne gang se frem til at opleve de lokale skuespilleres udgave af Knud Erik Meyer Ibsens farce ”Affæren om Hotelblivogdø”. Stykket opføres fredag den 6. og lørdag den 7. marts, både eftermiddag og aften.

- I øjeblikket er vi i gang med at øve på stykket, og vi kan love, at publikums lattermuskler nok skal blive udfordret, fortæller Gertrud Lund, der er blandt de medvirkende i forestillingen.

”Affæren om Hotelblivogdø” handler om det lille provinshotel Bellevue, som i folkemunde bliver kaldt ”Hotelblivogdø”. Hotellet kan prale af tre stjerner men til gengæld ingen hjerner. Det kniber med at tiltrække købedygtigt klientel til hotellet trods ejeren Edward Schwarzkuchs idéer, som konen Edelweiss så ikke kan bifalde. Parret får dog besøg af forskellige gæster, som måske kan redde dem fra en tvangsauktion.

Ud over Gertrud Lund er Søren Krab, Tina Jensen, Caroline Gammelgaard, Henrik Beck, Tage Krab, Aase Kudsk, Niels Erik Mortensen, Nanna Bak Olesen, Jørn Kudsk og Gitte Beck med, når ”Affæren om Hotelblivogdø” løber over scenen i Kastrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce