Annonce
Nytirsdag

Henriette er klar til at give et skub i den sunde retning

42-årige Henriette Andersen tilbyder både at hjælpe med kostvejledning og personlig træning i Rødding Centret. Foto: Dorthe Andresen
42-årige Henriette Andersen, der både er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og personlig træner, tilbyder at hjælpe Rødding-borgere med både kostvejledning og personlig træning.
Annonce

Rødding: - Man gør en forskel for nogen, og jeg synes, at det er fedt at få lov til at rykke folk, som måske ikke ville være kommet så langt uden personlig træning.

Sådan siger 42-årige Henriette Andersen, der er uddannet både som personlig træner og som professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Som noget nyt tilbyder hun Rødding-borgere, der gerne vil have et skub i den rigtige retning, hjælp til både kostvejledning og personlig træning i Rødding Centret.

- Man kan få enten kostvejledning eller personlig træning eller begge dele. Men man behøver ikke nødvendigvis tabe sig eller få kostvejledning, hvis man bare gerne vil i form. Det kan være man gerne vil i form til at kunne gå Caminoen, og så have fokus på det i tiden op til, fortæller Henriette Andersen, der bor i Ribe og det seneste års tid har tilbudt det samme hos Klinik for fysioterapi i Ribe.

Sammen med Rødding Centret har hun nu valgt også at tilbyde sin hjælp til borgerne i Rødding og brugerne af Rødding Centret.

Jeg er rigtig meget havnet på den rette hylde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Henriette Andersen

Annonce

Personlig træner motiverer

Hvor mange er gode til selv at komme i gang med træning, så er der også andre, der gerne vil have lidt hjælp til at komme godt i gang.

- De fleste har prøvet at købe et månedskort til et motionscenter og så kun komme en gang, før det hele løber ud i sandet. Med en-til-en-træning bliver man motiveret og har en aftale. Og træningsdelen bliver altid tilpasset den enkelte, fortæller Henriette Andersen, der står klar til at hjælpe alle - unge som ældre.

- Den yngste, jeg har lige nu, er en dreng på 13 år, og de ældste har nok været 72-75 år, smiler Henriette Andersen, der er uddannet lægesekretær og arbejdede indenfor faget i mange år, inden hun valgte at uddanne sig indenfor ernæring og sundhed.

- Jeg har vidst i mange år, at det var det, jeg skulle, men det var et spørgsmål om, at børnene lige skulle have den rette alder, så der var tid og overskud til at studere, fortæller Henriette Andersen, der er alene med døtrene Siw på 18 år og Anne på 16 år.

Uddannelsen tager 3½ år, og Henriette Andersen er slet ikke i tvivl om, at beslutningen om at skifte spor erhvervsmæssigt var den helt rigtige.

- Jeg er rigtig meget havnet på den rette hylde. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv, siger Henriette Andersen.

Annonce

Ikke restriktivt

Henriette Andersen har dog altid været aktiv og haft en sund livsstil, men den kostvejledning, hun giver, bliver ikke en restriktiv en af slagsen.

- Nogle vil bare gerne have at det skal gå meget stærkt - at de skal tabe fem kilo i løbet af en måned. Men så kommer man nemt til at skulle leve frygtelig restriktivt. Det skal hellere være en løsning, der holder på den lange bane. Så vi ændrer vanerne med små skridt hen til gode, nye vaner, siger Henriette Andersen, der tilbyder, at folk kan få en gratis samtale, hvor hun sammen med borgeren finder frem til den helt rette portion motion og - hvis det ønskes - også den rigtige vejledning om kosten.

Henriette Andersen bliver motiveret af at være med til at rykke folk tættere på deres mål. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce