Fugleinfluenza fundet hos vilde gæs i Vejle og Skærbæk
Der er fundet meget smitsom fugleinfluenza i fem vilde gæs.Det oplyser Fødevarestyrelsen på Twitter.Fundene er gjort ved grænsen nord for Flensborg, Skærbæk, på Als, Vejle og i Aalborg.Torsdag oplyste styrelsen, at man havde fundet hundredvis af døde fugle i Sønderjylland.Man mistænkte, at de var smittet med fugleinfluenza af typen H5N8.I sidste uge blev der fundet en død vandrefalk på Lolland med fugleinfluenza.Fugleinfluenzaen kan blive et alvorligt problem, hvis det konstateres i fuglehold. Derfor er der også indført krav om, at alle fjerkræbesætninger med et areal på mere end 40 kvadratmeter er overdækket.Det skal hindre, at vilde fugle kommer ind i indhegningerne.Samtidig er der indført forbud mod arrangementer med fjerkræ og fugle.Tidligere på måneden hævede styrelsen risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra "meget lav" til "høj".Det skyldes, at der i øjeblikket cirkulerer forskellige typer af fugleinfluenza i Europa.Der er ifølge Fødevarestyrelsen ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der er i cirkulation.Fødevarestyrelsen har tidligere anmodet alle, der finder døde fugle, om at anmelde fundet via app'en "FugleinfluenzaTip".Styrelsen opfordrer alle fjerkræavlere - uanset om det er på hobbyniveau eller professionelt plan - til at skifte og desinficere fodtøj, inden man bevæger sig ind i en hønsegård.Alle fuglearter kan bliver ramt af fugleinfluenza, men høns og kalkuner er særligt udsatte og udvikler kraftige symptomer.Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan bære på fugleinfluenza uden at have symptomer.Der findes flere varianter af fugleinfluenza. Nogle kaldes lavpatogene, andre kaldes højpatogene. Det er de sidstnævnte, som er problematiske, idet de er særligt sygdomsfremkaldende og farlige for fugle./ritzau/