Annonce
Ugeavisen Tønder

Kom i godt humør af disse bøger

Margit Lindesø er bibliotikar ved Tønder Kommunes Biblioteker. Hun arbejder til daglig på bibliotekerne i Tønder og Løgumkloster.Privatfoto
Up-lit får dig i godt humør. Her er en hel bogbuket af opløftende litteratur.
Annonce

Bøger: Up-lit er forkortelsen for uplifting literature eller opløftende litteratur. Det er bøger, der foregår i det helt nære med helt almindelige mennesker som hovedpersoner. Bøgerne er typisk både mørke og lyse, og kan også være morsomme. De sætter fokus på hvor trist, grusom og ensom verden kan være på det nære plan for det enkelte menneske, men viser så samtidig, at der stadig er meget godt at komme efter. Nemlig venskaber, fællesskaber og venlighed, der kommer lige fra hjertet. Det er ikke sukkersøde bøger der ender med bimlende kirkeklokker, men bøger der efterlader læseren med et lille smil om læben, selv om bogen ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning..

Andre bøger i Up-lit-genren

  • Auður Ava Ólafsdóttir: Ar
  • Berg, Elizabeth: Historien om Arthur Truluv
  • Mbue, Imbolo: Drømmemestrene
  • Zevin, Gabrielle: Historien om A.J. Fikrys liv
Annonce

En mand ved navn Ove

En mand ved navn Ove af Frederik Backman er nok en af de mest kendte eksempler på denne genre.

Skulle man ikke have læst bogen, så handler den om Ove, som er en gammel gnaven mand. Hans kone er død for nyligt, han savner hende inderligt, og nu forsøger han på alle mulige måder at tage livet af sig selv for at genforenes med sit livs kærlighed. Men hver gang han har stillet an til selvmord, så ringer genbokonen på døren og forstyrrer ham i sit forehavende. Langsomt og modvilligt får han atter indhold i sin tilværelse.

Annonce

Elanor Oliphant har det helt fint

Elanor Oliphant har det helt fint er et andet eksempel på denne genre.

Elanor Oliphant som regnskabsassistent i en grafisk designvirksomhed. Hendes liv består af arbejdet og skabsdrikkeri i weekenderne, intet andet. Kollegaerne i virksomheden holder hun på afstand med skarpe bemærkninger og opfører sig i det hele taget som en sær snegl. En dag vinder hun to billetter til en koncert og ser dér sin drømmefyr. Næsten samtidigt støder hun ind i en nørdet it-ekspert, der ikke sådan lader sig skræmme af hendes studse væsen.

Annonce

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af Rachel Joyce er endnu et eksempel på denne genre.

Harold Fry er gået på pension for nyligt. En dag modtager han et brev fra en kvinde, Queenie, som han arbejdede sammen med for mange år siden.

Brevet er sendt fra et hospice i Skotland og er ganske kort, der står at hun er syg af kræft. Harold selv bor i en by ved Den Engelske Kanal. Det gør, at Harold ikke sådan bare lige kan tage hen og besøge hende, så han vælger at skrive et brev. Men hvad skriver man egentlig i et sådan et brev? Harold ender med at skrive ”Kære Queenie. Tak for dit brev. Hvor er jeg ked af det. Kærlig Med venlig hilsen Harold (Fry)”. Det er måske ikke ligefrem det mest opmuntrende, han kan skrive. Men han mangler ord til at udtrykke sine følelser. Han lukker brevet og går ud i den dejlige forårsdag for at poste det. Men vejret er dejligt og tankerne mange, så Harold går forbi den første postkasse og den næste og den næste og… til sidst når han tankstationen yderst i byen. Her går han ind for at købe noget mad og får en snak med den unge pige i kiosken og den snak starter Harold Frys vandring op til hospicet i Skotland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce