Annonce
Ugeavisen Tønder

Vennekreds blev fejret med æresport

De fire formænd for Vennekredsen gennem 25 år. Siddende er Hansine Jordt, der var Vennekredsens første formand. Herefter fulgte, fra venstre Catrine Ravn, til højre Inge Marie Andresen og i midten, den nuværende formand Niels Jørgen Petersen. Privatfoto
Vennekredsen for Richtsens Plejecenter kunne fejre 25 års jubilæum - og dermed sølvbryllup - forleden. Det blev fejret med en god fest.
Annonce

Tønder: Forleden kunne Vennekredsen for Richtsens Plejecenter fejre 25 år jubilæum. Og det blev gjort, som det sig hør og børn med et brag af en fest.

Richtsens Plejecenter og Vennekredsen havde således inviteret omkring 130 til at gøre dagen til en ægte festdag. Og en festdag var præcis, hvad det blev.

- Vennekredsen, og mange af deres frivillige, har gennem 25 år har været med til at muliggøre og arrangere blandt andet gåture, høstfester, Sankt Hans fest og utallige dejlige musikarrangementer. Uden deres store hjælp og indsats var og er det ikke muligt for os at give beboerne så mange nære og gode oplevelser, lyder det fra Centerleder Jette Marie Nissen i en pressemeddelelse.

Eftermiddagen begyndte foran Vennekredsens bus ved hovedindgangen, som i dagens anledning var smukt pyntet med flag og blomster, og hvor alle gæster blev budt velkommen med velkomstdrink.

Der var ligeledes lavet en æresport ved indgangen til festlokalet – ligesom til et ”ægte” sølvbryllup.

Annonce

Historien bag

Dagen bød desuden på taler om blandt andet Vennekredsens historie.

Af talerne fremgik det, at der i Vennekredsen den 8. juni 1994 blev nedsat en bestyrelse, der skulle se på, hvordan de kunne tilgodese personalets behov for hjælp til at aktivere de ældre.

Vennekredsen skulle opbygge en kapital til diverse arrangementer, og et årligt loppemarked blev gennem flere år en stor indtægtskilde, hvor loppemarkedet i 2005 gav en indtjening på hele 90.000 kr.

Sidenhen er der blandt andet blevet søgt fonde, så man i 2000, sammen med Leos Plejecenter, kunne købe en bus, som hver dag bringer glæde og oplevelser til beboerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce