Annonce
Tørring Folkeblad

Bibliotekerne åbner for aflevering af materialer

Så åbnes der for aflevering af materialer i Hedensted Bibliotekerne, fortæller biblioteksleder Thomas Ry Andersen, Arkivfoto: Michael Svenningsen
Hedensted Biblioteker har lånt henved 17.000 materialer ud til borgerne i kommunen, men borgerne har på grund af coronanedlukningen ikke kunnet levere materialerne tilbage. Det rådes der bod på nu.
Annonce

Tørring: Hedensted Bibliotekerne har siden påske modtaget i omegnen af 300 bestillinger på bogposer fra borgere i hele kommunen. Det er selvfølgelig noget, man på de ellers coronanedlukkede biblioteker har været rigtig glade for, men bagsiden af medaljen er, at nok har borgerne kunnet låne materialer, men de har ikke kunnet aflevere dem igen.

Det prøver man at råde bod på den næste lille uges tid. Leder af Hedensted Bibliotekerne, Thomas Ry Andersen, fortæller:

- Det er gået langt over vores forventning med bogposeordningen, og borgerne er begejstrede for tilbuddet. Vi tilbyder også lykkeposer, men mange ønsker naturligvis bestemte titler, som vi gør alt for at opfylde. Det er dog blevet vanskeligt, da vi lige nu har cirka 17.000 materialer i cirkulation. Derfor åbner vi nu op for, at man på udvalgte dage kan aflevere materialer på bibliotekerne, siger han.

- I vindfanget ved bibliotekernes indgangsparti har vi placeret nogle afleveringskasser, som vi beder borgerne lægge bøgerne i. Herefter sætter vi bøgerne i karantæne i 72 timer, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen anbefalinger. På den måde hjælper vi borgerne til at komme af med deres bøger, og vi spreder afleveringerne af de mange materialer over længere tid, siger Thomas Ry Andersen, og han forsætter:

- Og så er det jo også rigtig godt, at andre borgere kan få glæde af de afleverede materialer. Vi tager naturligvis hånd om sikkerheden og sørger for, at der vil være håndsprit tilgængelig og opfordrer til, at kun én person afleverer ad gangen, fortæller han.

Her kan du aflevere dine biblioteks-materialer

I forbindelse med, at Hedensted Bibliotekerne åbner for aflevering af udlånte materialer, er der skruet følgende program sammen:

I både Hedensted og Juelsminde kan man aflevere materialer i bibliotekernes vindfang allerede lørdag 2. maj mellem kl. 10-13. Når man ikke det er det også muligt fra mandag 4. maj til og og med torsdag 7. maj kl. 10-16.

Ved biblioteket i Tørring kan aflevering af materialer ske på parkeringspladsen mandag 4. maj kl. 13-17.

Ved biblioteket i Hornsyld kan aflevering af materialer ske foran hovedindgangen tirsdag 5. maj kl. 13-17.

Ved biblioteket i Uldum kan aflevering af materialer ske på parkeringspladsen onsdag 6. maj kl. 13-17.

Annonce

Aflevering i det fri

I Hornsyld, Uldum og Tørring er de fysiske forhold lidt anderledes, så her skal man aflevere sin materialer på p-pladserne ved Tørring og Uldum Bibliotek og ved hovedindgangen ved biblioteket i Hornsyld. Disse tre steder vil der holde en lastbil, som vil køre de afleverede materialer væk.

Den opgave varetages af Brian Dagø, som er manden, der i forvejen kører internt mellem bibliotekerne i kommunen. Han vil efterfølgende sørge for at opbevare materialerne i 72 timers karantæne, hvorefter han vil aflevere dem tilbage til bibliotekerne.

- Nu kører vi den her nye afleveringsordning til og med torsdag, hvorefter vi vil evaluere på, hvordan det er gået. Jeg regner dog helt klart med, at vi fortsætter med den her model også efter på torsdag, idet der jo ikke er meget, der tyder på, at vi får lov til at åbne helt op igen i den nærmeste fremtid. Ej heller efter 11. maj, siger Thomas Ry Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce