Annonce
Tørring Folkeblad

Hør Skovfar fortælle og lave ballondyr på møllen

Marcus Øland vil under navnet Skovfar gæste Uldum Mølle. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Uldum: På onsdag 1. juli klokken 11 er der mulighed for at opleve Marcus "Skovfar" Øland på Uldum Mølle.

Den 28-årige børnebørnsforfatter og ballonkunstner fra Klakring vil lave et fortælleshow ud fra sin børnebog "Sigrid - slangen uden venner".

Arrangementet er det første ud af fire onsdage med sommersjov ved Uldum Mølle, som møllen har lavet sammen med Uldum SFO.

Onsdag 8. juli kommer Tante Andante Band, onsdag 29. juli kommer motorsavskunstner Søren Brynjolf og onsdag 5. august er det "Slangetæmmeren fra Aars", der gæster møllen.

Arrangementerne er gratis for børn, men på grund af coronarestriktionerne er det nødvendigt at hente en billet på møllen, inden arrangementet begynder.

Uldum Mølle Museum vil være åben, og man kan bl.a. prøve at male sit eget mel, gå på jagt med metaldetektor eller tage en tur på møllesafari.

Arrangementet er støttet af en corona-hjælpepakke, der skal sikre sommeraktiviteter for børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ny bedemand har overtaget i Tørring og Hedensted: Del af større kæde

Annonce