Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: I landsbyen arbejder vi for hinanden

Klummeskribent Per Heller. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klumme: Det er ikke, fordi jeg er særlig gammel, men for mig er en landsby noget ganske særligt, en slags ønske-tilværelse. Glem alt om Morten Korch, og så alligevel…

Mine ferier i barndommen var altid på Samsø, tæt på landsbyen Langemark. En landsby, der aldrig var blevet udflyttet – dvs. otte gårde og lige så mange husmandssteder lå samlet i landsbyen, mens markerne lå spredt i mange forskellige retninger – op til 8-10 jordstykker pr. ejendom. I landsbyen lå møddingen konsekvent placeret ud til vejen, mere smart end tidligere, hvor møddingen lå inde på gårdspladsen. Der var liv både på møddingen, men også i landsbyen, hvor købmanden og smedjen var omdrejningspunkterne.

I ”min” nuværende landsby, Hjortsvang, var der også masser af liv i halvtresserne: købmand, brugsforening, tøjforretning, bager, frisør, urmager osv. Boldbane, forsamlingshus, forskole, skole og kirke. Samt masser af håndværkere, vognmænd, smedje og ikke mindre end to jordmødre. Der var liv, masser af liv! En folketælling fra 1940'erne fortæller, at der dengang var dobbelt så mange mennesker i Hjortsvang, Hammer og Linnerup end i dag!

Og har vi så liv i Hjortsvang i dag? Ja, selvfølgelig! Kommer man til landsbyen i dag, så vil man se et par af de lokale hunde snuse fornøjet rundt, man ser en del katte krydse vejen og en hest, der bliver trukket eller redet rundt.

Nogle vil spørge, om det er liv? Hvor er Morten Korch-stemningen? Hvor er Poul Reichardt, Arthur Jensen og de andre populære skuespillere?

Nej, de er der ikke!! I dagens Danmark kan vi ikke genfinde Morten Korch-stemningen – vi har ikke mere evigt solskin og fællessang, mens der arbejdes på markerne!

Vores skole og forskole og smedje og jordmoder og butikker eksisterer ikke mere.

Håndværkerne er der stadig og fagområder som it, psykologi og socialt arbejde er kommet til.

Skaber det så det synlige liv? Nej, det gør det jo ikke. Hundene, kattene (og enkelte ræve) fortæller jo om en ”tom” landsby. Og hvorfor tom?

Forklaringen er jo indlysende: Samfundet har ændret sig . Vi er ikke mere knyttet til vores lokalområde fra morgen til aften. Vi flytter rundt, arbejdspladserne er længere væk, landbruget er blevet maskineret, og de unge søger en uddannelse, som de ikke kan få hjemme i landsbyen. Det er jo en udvikling, som det enkelte landsbysamfund ikke kan ændre på.

Skal vi så blot sætte os ned og folde hænderne over den sikkert alt for tykke mave?

Nej – I Hjortsvang folder vi godt nok hænderne (om søndagen også i kirken), men ellers bliver de brugt!

Og så kommer vi endelig til det rigtigt væsentlige: Vi, altså landsbyen, arbejder for hinanden!

Der er hele tiden masser af arbejde, der kan gøres omkring boldbane, museum, forsamlingshus, kirke, fællesspisning– og vi kommer alle, når de såkaldte ildsjæle kalder på en indsats. Ildsjæle og frivillige hjælpere er alfa og omega for en lille landsby, og så længe ildsjælene/hjælperne har lysten og kræfterne, så skal lokalsamfundet nok klare sig

Tager du på charterrejse, så vil du altid komme til at besøge ”landsbyer” med måske op til 5000 beboere – og så er det, at du skal tænke på, at den rigtige landsby nok er ”din egen”.

Vi er måske kun få, men vi kan lave meget!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Booktalks på bibliotekerne

Annonce