Annonce
Trekantens Folkeblad

Havnens dag er helt vild med vand

Billedet her er fra 2017, og atter er der Vild med Vand ved Brejning Lystbåde Havn. Privatfoto
Lørdag 25. maj bydes på mange forskellige aktiviteter ved Brejning Lystbådehavn, hvor der er Vild med Vand.
Annonce

Brejning: Prøv en kajak og sejl ud til Lille Afrika. Uanset om du har prøvet det før eller ej. Der vil være kyndig instruktion.

Eller prøv kræfter med at surfe. Eller stand upp padle. Er du barn eller ung under 18, så kan du også prøve at sejle.

Ved havnens klubhus er der kolde fadøl og varme pølser. Og krabber kan fanges, der gås ture og der laves mad.

Og meget mere.

Der er nemlig Havnens Dag - Vild med Vand, og det er en tradition, der trækker mange til havnen i Brejning.

- Der vil være mange gratis aktiviteter for alle aldre, og det er uanset kendskab til de forskellige søsportsgrene. Så mød bare op og få en hyggelig dag, lyder det fra bestyrelsen i Brejning Båd Klub.

Alt udstyr kan den dag lånes, og maj er jo en svigfuld måned, så er vejret lidt køligt, er varmende våddragter klar i forskellige størrelser.

- På den måde kan være på vandet uden at fryse, lyder det.

Kystlivreddere og certificerede instruktører sørger for sikkerheden i samarbejde med DGI.

Ud over våde aktiviteter og godt til ganen vil der også være live blues-rock. Det sker fra klokken 13 til 15.

Selve Havnens Dag arrangementet finder sted rundt i hele landet, og i Brejning finder det sted med start klokken 9, og det hele slutter klokken 16.

Der bydes klokken 9 på en vandretur langs den blå fjord. Klokken 10 holder formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V) åbningstale.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce