Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Der skal mere end morgenmad til nu

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius
Annonce

Det var lige midt i valgkampen, at der tikkede en pressemeddelelse ind fra et politisk parti. Og den slags skal man altid være meget kritiske over, men endnu mere i en valgkamp.

For politiske partier har i den sidste ende stort set kun en ting på sinde. At sælge dem selv.

Så det prøver de så, ofte på meget fantasifulde måder, og den hen virkede efter hensigten, for der var tale om en idé, der gav mening.

De Radikales formand, Morten Østergård, skulle overnatte i Børkop, hvor en borger havde skrevet til ham og spurgt om han ville komme forbi til en snak. Og overnatning.

Det var som led i en ting, som de Radikale selv havde sat i søen på Facebook, så det var ikke noget, der opstod hos borgeren, men skidt og pyt med det.

Historien var alligevel meget god, og jeg tøffede ud til Svend Aage og Laila Hansen, hvor der var morgenmad på bordet, og her sad Morten Østergård så med til bords, men i en valgkamp er partiformanden aldrig alene. Der var presseansvarlige og kampagneansvarlige. Der var såmænd endda partiets egen medbragte fotograf, for det skulle sendes ud på alle sociale medier.

Og så var der Lotte Rod. Hun stiller nemlig op i Vejle Syd kredsen, som Børkopp er en del af, og hun havde vist nok også sovet hos Laila og Svend Aage.

Jeg skyder på, at hun først og fremmest var der, fordi det var hendes kreds, så al synlighed sammen med formanden for partiet, ville kun være et plus.

Siden er der løbet meget vand i Skærup Å. Halvandet år er gået, og meget er sket siden der. Iær er meget sket de seneste par uger. Morten Østergård er ikke længere formand for partiet, for det viste sig, at han har haft svært ved at styre sine hænder, når der var unge kvindelige partifæller i nærheden.

Deriblandt Lotte Rod.

Hånden på hjertet (og nej ikke på låret), så havde jeg ikke set den komme. Og da slet ikke efter at have set dem sammen hos familien Hansen. De to politikere virkede oplagte, og ja nærmest som gode venner på tur.

Hånden på låret lå på det tidspunkt da også ni år tilbage, og mon ikke de havde lagt det bag dem. Men for to uger siden eksploderede det.

Lotte Rod har stået frem med sin historie, og det skal hun have ros for. Det har ikke været nemt at gøre. Men hele historien om Morten Østergaards fald fra tinderne, og er da noget rod, undskyld Lotte Rod for det dårlige ordspil, men det er det rette ord.

Men moralen er ret simpel. Hvis han ikke havde været en grissebasse, når han blev fuld, havde der ikke været en historie. Han skulle have været en gentleman, men det kunne han så åbenbart ikke finde ud af.

Nå, det var en god morgenmad der hos Svend Aage og Laila sidste år. Og det var en hyggelig stund.

Men politik er aldrig kønt. Det er meget mere end magtmisbrug og ulækre hænder på unge pigers lår. Det er også magtspil. Og det ses for fuld skrue. Der skal vist mere end lidt morgenmad til at løse de radikales problemer lige nu.

PS: jeg har ikke nævnt hele sagen om Frank Jensen, der, ud over at være Københavns overborgmester, også er en grissebasse af en krænker. Han skal nu også nævnes, for kan vi ikke bare være enige om nu, kære magtliderlige mænd, at I hermed aldrig mere krænker, fordi I føler, jeres magt giver jer ret til det. Stop nu bare. Slut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce