Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Rundt og rundt

Illustration: Julius
Annonce

Smidstrup: Jeg er lidt vild med en rundkørsel. Ikke på en sådan en kinky måde, næ jeg er bare vild med den lille rundkørsel, der er i Smidstrup.

For den er sådan lidt nuser. Den er i hvert fald lille, og fordi den er det, skal man dreje virkeligt hårdt for at komme rundt, men rundt kommer man uden problemer, og så kan man kører videre mod Klattrup eller Store Velling eller ind i Smidstrup.

På den måde lever den op til sit hverv. Den får bilisterne ned i fart, og sender dem videre ud i livet.

Det er på sin vis også ret logisk, at den lille rundkørsel ligger i Smidstrup, for den passer godt til byen. Lille og vaks. Og lidt rund om maven.

Og så er Smidstrup ikke helt som andre byer. Den ligger lidt mærkeligt. Her er ingen hovedvej, å eller jernbane. Den ligger her bare midt mellem marker, og gennem historien er den vokset sig så stor, at her nu bor over 800 mennesker, som næsten alle sammen har en ting til fælles.

De elsker at byfeste.

Hold nu op for en byfest, de gode Smidstrupborgere (og dem fra nabobyerne) får banket sammen, og det er lige præcist i den her uge, at de gør det. Uge 31 og Smidstrup hænger sammen som aftærskede ærteplanter, også bedre kendt som ærtehalm.

Det betyder, at byfestpladsen fyldes med både nuværende borgere, men også dem, der er flyttet fra byen, men som lige vender tilbage for at mødes og mindes. Og feste selvfølgelig.

Nu venter en uge med forskellige aktiviteter, deriblandt et optog, og det er i aktiviterne, at kimen til succes skal findes. De gøres gennemført, og folk bakker dem op. Men hvad der er hønen og hvad der er ægget her, ved jeg ikke, men det virker selvforstærkende. Når noget tages seriøst, så bliver det seriøst.

I uge 31 fører alle veje til Smidstrup. Hen til den lille rundkørsel. Lidt videre. Og så venter festen.

Smidstrup, kan I nu have en forrygende byfest. Kan I nu more jer, og det ved jeg, at I kan. God fest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce