Annonce
Trekantens Folkeblad

Man kan atter købe byplakater af Børkop og Brejning

Sådan ser byplakat Børkop ud, men er det den, der er solgt flest af? Eller er det Brejning? Svaret findes i artiklen. Plakaterne kan atter købes. Illustration. Byplakat.dk
Man kan i hele januar købe de plakater af Børkop og Brejning, som økonomisk bidrager til et nyt springcenter.
Annonce

Børkop/Brejning: Frem til slutningen af denne måned kan man atter købe de to byplakater, som Gauerslund Gymnastik står bag.


Det hører med til historien, at der er mange, som har købt en plakat af begge byer, men når det er sagt, er det i hvert fald indtil nu solgt flest af.....

Arne Rasmussen, Gauerslund Gymnastikforening


Formålet med plakaterne er simpelt. For hver plakat, der sælges, går 100 kroner til indsamlingen af indkøb af trampoliner og springgrave til et kommende springcenter, som gymnastikforeningen har fået stillet i udsigt.

- Vi havde i første omgang valgt, at vi ville sælge plakater i en periode op mod jul, og hvis det viste sig, at der stadig var et ønske, kunne de atter komme til salg. Og der er et stort ønske, for mange har henvendt sig, om de ikke også kan købe en. Derfor åbner vi for, at man frem til og med 31. januar kan købe plakaterne, siger han.

Før jul var der solgt 128 plakater, hvilket er flere, end foreningen havde turde håbe på.

- De er altså også ret flotte, og det er dejligt, at folk har taget rigtig godt mod dem, fastslår Arne Rasmussen.

Annonce

Samles mange penge ind

Gymnastikforeningen skal indsamle 1,2 millioner kroner, og gerne før efteråret hvor springcentret kan stå klar i det til den tid udvidede Gauerslund Idræts Center.

- Der er selvfølgelig stadig lang vej til mål, men vi er ved godt mod. Vi har forskellige bolde i luften, deriblandt overskud fra salg af fyrværkeri, private donationer og søgning af midler hos fonde, og uden jeg har et samlet tal, kan jeg sige, det ser ret fornuftigt ud. Vi er stadig i starten af rejsen, og vi er kommet fint fra land, siger han.

Især den private gaveindsamling, hvor man kan få fradrag, er et tilbud, mange benytter sig af.

Annonce

Ingen events

Til gengæld kan foreningen ikke lave de events og happenings, som den havde håbet på.

- Som alle andre er vi låst af corona-situationen. Vi kan hverken træne eller samle penge ind via sjove og spændende events. Men sådan er det, og vi er fyldt med gode idéer. Vi må tage revanche senere, siger Arne Rasmussen.

En plakat koster 300 kroner, og så er den rammet ind ved modtagelsen. Plakaterne kan købes hos byplakat.dk. Plakaterne skal fysisk afhentes 6. februar. Hvor og hvordan kan man se mere om, når man bestiller plakaten.

Byplakat Brejning. Illustration: Byplakat.dk

Støtte på forskellig vis

Ud over at købe en byplakat kan man også støtte gymnastikforeningen ved blandt andet at indbetale via Mobilepay.

Man kan også støtte via en gaveindsamling, hvor der gives et skattemæssigt fradrag. Det sker via gymnastikforeningens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce