Annonce
Trekantens Folkeblad

Omkring 1000 fulgte med i borgermøde: Den kritiske debat udeblev dog

Børkop Lokalråds formand Bjarne Andersen gik rundt med mikrofonen, når der var spørgsmål og kommentarer fra salen. Samtidig holdt han styr på spørgsmål og kommentarer, som løbende kom på mail og sms fra borgere, der streamede mødet. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Børkop Lokalråd holdt torsdag aften borgermøde om planer for den grønne kile. Især planer om nybyggeri nær Børkop Vandmølle var ventet at give anledning til en del kritik. Men sådan blev det ikke helt.

Børkop: Der var både håndsprit, mundbind og god plads mellem alle deltagere, da Børkop Lokalråd holdt borgermøde på Børkop Højskole.

Antallet af fremmødte gæster var også holdt nede på 50, men alle andre havde mulighed for at se med hjemmefra stuerne, idet borgermødet blev streamet. Faktisk blev der på aftenen registreret 872 streaminger.

- Vi ved, nogle har siddet to ved én skærm og set sammen, så der kan have været over 1000 ind over mødet i alt. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om alle har fulgt hele mødet – men alligevel må det siges at være en kæmpe succes, lyder det fra lokalrådsformand Bjarne Andersen.

Annonce


Vi ved, nogle har siddet to ved én skærm og set sammen, så der kan have været over 1000 ind over mødet i alt.

Bjarne Andersen, lokalrådsformand


På mødet blev der holdt tre indlæg med samme fællesnævner, nemlig den grønne kile gennem Børkop, som strækker sig fra Brøndsted Mølle langs Skærup Å forbi Børkop Vandmølle og hen forbi Børkop Højskole.

Robert Bladt, forstander på højskolen, fortalte om skolens ønske om at anvende arealet foran skolen til noget, der kan komme både eleverne men også Børkops borgere til gavn.

- Vi har haft mange idéer i spil, men vi vil også gerne høre, om I borgere har nogle idéer. Kun fantasien sætter grænser, fortalte han og opfordrede alle, der kunne være interesseret i at være med i processen til at kontakte lokalrådet.

Børkop på verdenskortet

Yt Madsen og Anne-Mette Sandal Pedersen fortalte om planerne om at få en kæmpe trold skabt af kunstneren Thomas Dambo og bygget i genbrugstræ et sted i den grønne kile. De viste samtidig billeder af nogle af de 64 trolde, Thomas Dambo og hans folk indtil videre har bygget rundt omkring i verden.

- Sådan en trold vil ikke bare sætte Børkop på danmarkskortet, men faktisk på Verdenskortet, lød det fra de to kvinder, der udtrykte stort ønske om opbakning til projektet.

Dels mangler de hjælp til markedsføring og fondssøgning. Dels bliver der brug for mange frivillige hænder.

- Thomas Dambo har et team på fem-seks mand, men da det tager lang tid at bygge sådan en trold, er der typisk mange frivillige ind over også. Ved byggeriet af den trold, der står på Amager, var cirka 150, der bidrog, fortalte Yt Madsen.

Annonce

Kritikken udeblev

Aftenens sidste emne var den lokalplan, Vejle Kommune i øjeblikket arbejder på. En lokalplan, der skal give mulighed for byggeri af cirka 140 boliger nær Børkop Vandmølle. Det var på forhånd ventet, at netop det emne ville give en del kritiske spørgsmål og bemærkninger fra salen, da der både på Facebook og i en afstemning på vafo.dk har vist sig at være meget stor modstand overfor planerne.

Men det blev aldrig til ret meget kritik, idet de to byrådspolitikere, der var mødt op, nemlig Peder Hummelmose (V) og Morten Kristensen (SF) ret hurtigt gav udtryk for, at de ikke troede på, at det ville blive aktuelt, for de fornemmede ingen politisk opbakning til det i byrådet. Tværtimod. Kommentarer, der blev mødt med bifald fra salen.

Bjarne Andersen rundede aftenen af, inden alle - iført mundbind - kunne bevæge sig ud fra salen lidt klogere på nogle af de tanker, der er for Børkops grønne kile.

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

Se de dejlige, men våde, rollinger: De små nisser i flyverdragter trodsede vejrgudernes drillerier

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

Engang var den smukke vandmølle spækket med aktiviteter

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Det kostede en formand, men nu gennemføres omstridt valg: 'Det kom totalt bag på os, at der ikke var flere kandidater i første omgang'

BØRKOP

Ny restaurant åbnet: Allan tænder op i den originale stenovn - og hælder gerne både gravad laks og jalapenos på din pizza

Trekantens Folkeblad

Anders havde et job, der ikke findes i dag: Og nok sad han i baggrunden men han havde magten over den fine herre foran

Trekantens Folkeblad

Ny bog har indsamlet ti lokale livshistorier

Trekantens Folkeblad

Gode læsetips i bogcaféen i Børkop

Trekantens Folkeblad

Huset man helst ikke ville bo i: Men fattiggården var dog bedre end tiggeri

Trekantens Folkeblad

Museum byder indenfor til julemarked

Trekantens Folkeblad

Kandidat om bedre ældrepleje: Det kræver ikke nødvendigvis flere hænder

Trekantens Folkeblad

Der sættes ord på sorg og savn ved skumringsgudstjeneste

Trekantens Folkeblad

Den har jublet i 50 år: Orglet blev dog mindre end ønsket

Trekantens Folkeblad

Julen kan være en hård tid: Økonomiske trængte familier kan nu søge julehjælp

Trekantens Folkeblad

Et velfærdssamfund behandler sine ældre ordentligt - væk med minuttyranniet og tilbage til kærlig omsorg

Trekantens Folkeblad

Se billederne: Så blev det nye idrætscenter indviet

Trekantens Folkeblad

De strækkede nakken og smurte stemmebåndet: Fællessang i Gårslev blev et tilløbsstykke

Trekantens Folkeblad

Julen er i fare: Her kan det ende med, at byens juletræ slet ikke bliver tændt

Trekantens Folkeblad

Byrådsmedlem: Der er andre løsninger end at lade Gauerslundhallen vente i et år på at få en selvstyredrift

Trekantens Folkeblad

Nu er den Danmarks smukkeste af sin slags: Men prøv at se hvor forfalden Børkop Vandmølle har været

Trekantens Folkeblad

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Trekantens Folkeblad

Vælgerne tager på café og mødes med politikerne

Egtved Posten

Har du årets store juletræ: Så højt skal det være, og Vejle er gået på jagt

Trekantens Folkeblad

Her har kvinderne et problem: Uden mænd er vi på røven

Annonce