Annonce
Trekantens Folkeblad

Uden de mange mænd - og ene kvinde - med leerne ville vandmøllen ikke kunne ses på afstand

En flok mænd og en enlig kvinde i fuld gang med at slå græs langs indkørslen ned til parkeringspladsen ved Børkop Vandmølle. Foto: Jørgen Flindt
Hver eneste onsdag aften mødes en flok mænd, og en enkelt kvinde, ved Børkop Vandmølle for at slå græs og andre planter ned. Med le. Den gammeldags metode giver nemlig nogle markante og synlige fordele.
Annonce

Skrænten hælder skråt, men det forhindrer ikke leen i at glide gennem det høje græs.

Det høje græs taber den kamp, og det bliver klippet kortere. Meget kortere, men ikke for kort.

- Det vil selvfølgelig gå meget stærkere med en maskine, men som du kan se, så går det nu stærkt nok, når vi er så mange, og hvad vigtigere er, så er det en god og skånsom måde at holde naturen ved lige, forklarer Hans Pedersen Nørbo, der sammen med biolog Bo Levesen er primus motor på "Børkop Mølles Lelav".

Det har lauget gjort i otte år, og det er et arbejde, der foregår utrætteligt. For der er altid et sted nær vandmøllen, der trænger til at blive slået med le.

- Hvis vi ikke gjorde det, ville man ikke kunne se vandmøllen på afstand, for beplantningen vokser sig meget højt. Da vi gik i gang for otte år siden var det mest græsser og brændenælder, der voksede uhæmmet, men nu holdes beplantningen nede, så møllen ser godt ud på afstand, forklarer han.

Annonce

Næring skal fjernes

Men det handler ikke kun om æstetik. Det handler i høj grad om biodiversitet. Og her kan den gammeldags måde noget, som moderne teknik ikke kan. Nemlig slå på en skånsom måde.

Det forklarer laugets eneste kvindelige medlem. Hun hedder Sandra Arvidson, og hun bor i Herslev, men arbejder som biolog på Fyn.

- Det handler om at fjerne næring. For som det er nu, er der for meget næring, hvilket er godt for brændenælder og græs, men det er ikke så godt for de planter og blomster, som vi gerne vil have flere af. Ved at slå græsset fjerner vi næring, men blev det gjort med en stor maskine, vil der også blive fjernet nogle af de frø, vi gerne have får gode vilkår. Tingene skal passe sammen, og ved at fjerne græsset med le, fjerner vi på ikke på samme måde de frø, vi gerne vil have til at overleve og spire, forklarer hun.

Lidt om leen

En le er gammelt håndredskab til afskæring af græs og kornafgrøder.

Leen består af en oftest 60-70 cm lang, spids og konkavt buet kniv, som med en passende vinkel er fastgjort til et skaft med to håndtag. Under arbejdet føres lebladet gennem afgrøden i en cirkulær bevægelse med brugeren som omdrejningspunkt.

Leen var indtil slutningen af 1800-tallet det dominerende høstredskab i Danmark.

Siden renæssancen har man ofte afbildet Døden som manden med leen, et skelet der med en le eller en segl "høster blandt de levende".

Kilde: Den store danske

Det kan være sumpkællingetand eller for den sags skyld orkidéer. Og begge dele vokser nu i området. I det små, men det bliver bedre og bedre.


Hvis vi ikke gjorde det, ville man ikke kunne se vandmøllen på afstand, for beplantningen vokser sig meget højt.

Hans Pedersen Nørbo


- På den måde vinder naturen, for det er godt for insekter og bier, og dermed er det også godt for fuglene. Og i sidste ende os alle sammen, siger Sandras mand, Erik Jensen, der også er medlem af lauget.

Annonce

Klarer verdenssituationen

Parret er i 30'erne, og de yngste medlemmer af lauget. De nyder at få sig rørt. At arbejde med le holder kroppen i gang. Og så elsker de naturen. Ganske som de andre medlemmer af lauget.

- Det er bare hyggeligt. Vi få snakket om verdenssituationen og alt muligt andet. Og hvem, behøver at gå i fitness, når de bare kan tage en le i hånden, siger Hans Pedersen Nørbo.

Græsset stables i stakke efterfølgende. Man får sig rørt i et lelaug. Foto: Jørgen Flindt

Børkop Mølles Lelav er ikke en forening. Det er bare en gruppe mennesker, som mødes, og alle er velkommen til at kigge forbi og give en hånd med. Man mødes hver onsdag aften i sæsonen, som starter når græsset begynder at gro, og slutter når græsset ikke vokser længere.

Tage Jensen er "manden med leen". I det her tilfælde. Den gamle vits hører medlemmerne i øvrigt ret tit, når de går ved møllen. Foto: Jørgen Flindt

- Alle kan være med. Det er ikke svært at bruge en le, og vi sørger selvfølgelig for, at man lærer det, lyder det fra Hans Pedersen Nørbo.

Annonce

Bare mød op

Man møder bare op klokken 19 ved vandmøllens parkeringsplads.

Lauget låner gerne en le ud. Mellem fire og 16 medlemmer af lauget møder op på en onsdag. Dog sjældent at der er flere end seks-otte stykker.

Man arbejder en times tid, og så er der tid til kaffe og hygge bagefter.

En le skal være skarp hele tiden, for ellers bliver arbejdet umuligt og gør ikke græsset noget godt. Medlemmerne har derfor en slibesten med. Foto: Jørgen Flindt
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Så er der atter banko

Annonce