Historisk opgør med kul og olie lever og giver håb på COP26
De moderne kulkraftværker fredes i nyt udkast til aftale på FN-klimakonferencen, men det vil stadig være historisk, hvis verdens lande nævner fossile brændsler.
Aktivister demonstrerer i Glasgows gader over, at verdens rige lande ikke gør nok til at sikre, at klimamålene fra Paris kan holdes i live, som ellers er hovedmålet for det britiske formandskab for COP26: "Hold 1,5 i live".
I et udkast til en aftale fredag morgen fastholder formandskabet dog en formulering om fossile brændsler. Fossile brændsler har aldrig været nævnt i en sådan FN-tekst, så skulle sætningen overleve til mødet slutter, vil det være historisk. Foto: Russell Cheyne/Reuters