Annonce
Annonce
Udland

168 millioner børn har ikke haft én skoledag under corona

Under coronapandemien har mange millioner børn ikke kunnet møde fysisk op i skolen for at modtage undervisning.Derudover har mange børn været ramt af, at deres skole har været lukket helt i næsten et år på grund af coronaudbruddet. Mere præcist er det 168 millioner børn, der ikke har haft en eneste skoledag i løbet af det seneste års tid. Det viser tal fra børneorganisationen Unicef. Tallet bekymrer Karen Hækkerup, der er generalsekretær i Unicef Danmark. Mange af de børn, der ikke har kunnet gå i skole, er i forvejen blandt de mest udsatte i verden. Derfor har det stor betydning for dem, om de kan komme i skole eller ej. - Når man bliver taget ud af skolen, så påvirker det selvfølgelig ens mentale sundhed. Det gør det herhjemme i Danmark, hvor vi kan se, at rigtig mange børn kæmper med, hvor hårdt det har været at blive sat udenfor skolen, siger Karen Hækkerup. - Men når vi sammenligner vores børn med andre børn rundt om i verden, så er vores børn alligevel heldige, for der er børn i andre dele af verden, der kun får mad, hvis de kommer i skole. - Det er også kun i skolen, at de kan blive tilset af en læge eller få mulighed for at få en vaccine. Det vil sige mange af de ting, der ellers redder dem fra mange af de farer i den verden, de lever i, siger generalsekretæren. Foruden mad og læge- og vaccinationstilbud udgør skolen for mange af verdens elever også et sikkerhedsnet, som hjælper dem med at reducere risikoen for at blive udsat for misbrug i hjemmet samt blive gravide eller giftet bort i en alt for tidlig alder. Ifølge Unicef er der ud over de 168 millioner børn, der har misset skolen i et års tid, en stor del, som er gået glip af meget af den fysiske undervisning. Et ud af syv af verdens børn har således misset mere end trefjerdedele af deres fysiske undervisning. Også herhjemme har børn måttet undvære en del af den fysiske undervisning under coronapandemien. Flere skoler i Danmark er dog begyndt at åbne op for fysisk undervisning igen, og det samme er tilfældet i andre lande i verden.Det - og at dele af verdens befolkning er ved at blive vaccineret mod virusset - gør dog ikke Karen Hækkerup fortrøstningsfuld i forhold til, at man har set de værste konsekvenser af virusset i forhold til børns undervisning. - Jeg bliver desværre nødt til at sige nej, for vi ved, hvor svært det er at få børnene tilbage i skolen igen. - Nogle kan allerede være blevet giftet bort. Andre kan være i en situation, som gør, at familierne er blevet så fattige, at de ikke længere har mulighed for at sende barnet i skole.- I alt ved vi, at 24 millioner børn nu er blevet taget helt ud af skolen, og det er rigtig svært at få dem tilbage igen, siger Karen Hækkerup./ritzau/

Udland

Mindst 13 omkommer i ulykke med overfyldt SUV i Californien

Mindst 13 mennesker har tirsdag mistet livet i en kollision mellem en overfyldt SUV og en lastbil i Holtville i det sydlige Californien. Adskillige andre er kvæstet.Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.Ulykken skete nær grænsen til Mexico, fortæller chef for trafikmyndighedernes grænseafdeling Omar Watson.De dræbte er i alderen fra 20 til 55 år, og blandt de kvæstede er flere mindreårige.Omar Watson fortæller, at flere af de omkomne ved sammenstødet blev kastet ud af køretøjet.De fleste af de overlevende er spansktalende, oplyser en talsperson for de amerikanske told- og grænsemyndigheder.Ifølge Omar Watson er det for tidligt at sige, om de mange passagerer i SUV'en var migranter fra Mexico.I alt var der 25 børn og voksne i SUV'en.Det er uvist, hvordan så mange passagerer var blevet klemt ind i SUV'en, der ifølge The New York Times var indregistreret til at kunne fragte syv eller otte passagerer.En SUV minder om en stor stationcar.- Der er tale om en større ulykke, konkluderer administrerende direktør på El Centro Regional Medical Center Adolphe Edward ifølge nyhedsbureauet dpa.Mindst 11 personer er indlagt med kvæstelser efter ulykken.Fire personer er blevet fløjet med helikopter til Desert Regional Medical Center i Palm Springs. De tre af dem ligger på intensiv, oplyser hospitalet.Vicechef for brandvæsenet i Imperial County Sal Flores fortæller, at beredskabet blev kaldt ud til en anmeldelse om en "fatal masseulykke" klokken 06.16 lokal tid på Highway 115 lige nord for Holtville.Det står ikke klart, hvor hurtigt SUV'en og lastbilen kørte, da kollisionen skete, eller hvorvidt føreren af SUV'en havde været opmærksom på et stopskilt forinden.Føreren af SUV'en, en 22-årig mand, er blandt de omkomne./ritzau/

Udland

Australien forlænger international grænselukning indtil juni

Australien vil forlænge en snart et år lang nedlukning af landets internationale grænser med mindst tre måneder indtil midten af juni.Det oplyser landets sundhedsminister, Greg Hunt, tirsdag.Dermed fortsætter landet sin selvvalgte isolation fra resten af verden lidt endnu for at holde coronapandemien i skak.Ministeren siger, at sundhedsmyndighederne har gjort regeringen opmærksom på, at "covid-19-situationen i udlandet fortsætter med at udgøre en uacceptabel risiko for Australiens folkesundhed".- Især på grund af fremkomsten af mere smitsomme virusvarianter, siger Greg Hunt.Ingen af varianterne har for alvor fået fat i Australien endnu på grund af landets hårde grænsekontrol. Sådan vil regeringen gerne have, at det forbliver.Greg Hunt oplyser, at lukningen af Australiens internationale grænser som udgangspunkt vil vare indtil 17. juni.Australien lukkede grænserne for internationale rejsende i marts sidste år. Siden har stort set alle andre end australiere og folk med permanent opholdstilladelse været forhindret i at rejse ind i landet med enkelte undtagelser.Regeringen har også indført grænser for, hvor mange personer der må rejse ind i landet på ugebasis. Det har efterladt tusindvis af australiere strandet i udlandet uden mulighed for at rejse hjem, når de selv har lyst.Rejsende, der får lov til at komme ind i landet, skal desuden gå i karantæne i fjorten dage på særligt indrettede hoteller ved ankomst. Det sker i øvrigt for egen regning og løber op i tusindvis af kroner.Tilsammen har tiltagene dog hjulpet Australien med at komme rimelig skånsomt gennem pandemien.I alt har landet med cirka 25 millioner indbyggere indtil nu registreret 28.986 smittetilfælde og 909 dødsfald. Det betyder, at der i øjeblikket er indført ganske få restriktioner, hvorfor folk blandt andet kan gå på bar, restaurant og til musikfestivaler./ritzau/AFP

Udland

Brasilien oplever sin hidtil dødeligste dag under pandemien

Brasilien registrerede tirsdag det højeste antal coronarelaterede dødsfald på en enkelt dag under pandemien. Således døde 1641 mennesker med covid-19 i landet tirsdag. Det viser tal fra sundhedsministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.Hidtil var den mest dødelige dag i Brasilien under pandemien i slutningen af juli sidste år, hvor 1595 coronaofre døde.Antallet af nye coronatilfælde er tæt på at toppe på ny i det sydamerikanske land, hvor hospitalerne er på randen af sammenbrud.Flere end 257.000 mennesker er døde af covid-19 i Brasilien ifølge den officielle optælling. Det gør landet til det værst ramte land i verden målt på antal døde efter USA.Omkring 10,6 millioner mennesker i Brasilien er blevet smittet med coronavirus under pandemien. Alene tirsdag blev der registreret 59.925 nye tilfælde, viser tal fra sundhedsministeriet. Der bor knap 210 millioner mennesker i Brasilien.Brasilianske guvernører fortalte tirsdag, at de vil gå sammen om at købe covid-19-vacciner og dermed gå uden om den føderale regering, som delstatslederne mener har været for langsom til at udrulle sit vaccineprogram.Myndighederne begyndte at vaccinere i midten af januar, men er langt fra det tempo, det kræver for at imødekomme regeringens løfte om at have alle vaccineret inden årets udgang.I sidste uge indførte flere byer og delstater en ny runde med restriktioner. Det sker i et forsøg på at undgå at overbelaste landets allerede stærkt pressede hospitaler.Forskere og læger slår i avisen The Wall Street Journal tirsdag alarm over en ny og mere aggressiv virusvariant, der stammer fra Amazonas-området i Brasilien.De mener, at en ny virusvariant - kendt som P.1 - er skyld i den nylige stigning i antallet af dødsfald i flere dele af Sydamerika, ligesom at den er skyld i, at flere unge mennesker bliver smittet med coronavirus.P.1 er mellem 1,4 og 2,2 gange mere smitsom end andre virusvarianter, der tidligere er fundet i Brasilien.Samtidig er P1 mellem 25 og 61 procent mere i stand til at gensmitte personer, der tidligere har været smittet med en anden variant af coronavirusset.Det viser en ny undersøgelse offentliggjort tirsdag, skriver The Wall Street Journal./ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Udland

Colombias regering vil have ram på oprørsboss efter angreb

Ti afhoppere fra den tidligere oprørsgruppe Farc er blevet dræbt og tre andre såret i et bombeangreb i Colombia.Det oplyser embedsmænd tirsdag lokal tid.Angrebet har fundet sted på en tidligere Farc-base i Guaviare-provinsen i det sydøstlige Colombia. Det er et område, hvor afhoppere fra Farc stadig er aktive, og hvor der foregår narkotikaproduktion.Den colombianske forsvarsminister, Diego Molano, nævner angrebet på Twitter, men nævner ikke, hvornår det har fundet sted.Han skriver, at den militære aktion "neutraliserede" 13 Farc-udbrydere under kommando fra en mand, der går under aliasset "Gentil Duarte".- Disse narkokriminelle er ansvarlige for rekruttering af mindreårige, angreb på vores offentlige styrker, bortførelse og ulovlig minedrift, skriver Molano.Han tilføjer, at regeringen "ikke vil hvile", før den finder Duarte, der er en af de mest eftersøgte oprørskommandører i Colombia.Sidste fredag oplyste landet, at det har oprettet en styrke på 7000 mand til at bekæmpe oprørere, der får deres penge gennem handel med narkotika og andre ulovlige aktiviteter. Regeringen oplyste, at styrken vil forfølge medlemmer af ELN - den sidste aktive guerrilla-gruppe i Colombia - såvel som narkobander og tidligere Farc-oprørere, der har brudt en fredsaftale fra 2016.Farc-oprørere lagde deres våben i forbindelse med den historiske fredsaftale i 2016, der sluttede den lange konflikt.Oprørerne skulle, ud over at lægge våbnene, indrømme forbrydelser begået under konflikten og betale erstatning til ofre. Farc blev derudover opløst som oprørsgruppe og omdannet til et politisk parti.Umiddelbart efter fredsaftalen i 2016 dalede volden i Colombia kraftigt.I december meddelte FN, at den colombianske regering havde dræbt 244 tidligere Farc-krigere siden underskrivelsen af fredsaftalen./ritzau/AFP

Udland

Nomineret CIA-chef roses for forståelse af kinesisk trussel

Den tidligere karrierediplomat William Burns er kommet et skridt tættere på at kunne kalde sig ny chef for USA's efterretningstjeneste CIA.Det står klart, efter at et enigt efterretningsudvalg i Senatet tirsdag enstemmigt har vedtaget at støtte Burns. Det oplyser den demokratiske formand for udvalget, Mark Warner.- Den overvældende tværpolitiske støtte i ambassadør Burns' favør vidner om den nomineredes ubestridte kvalifikationer til rollen, hans mangeårige erfaring inden for anliggender om national sikkerhed og et beundringsværdigt engagement i forhold til at tjene offentligheden, siger Warner.Dermed mangler Burns nu blot en endelig godkendelse i det fulde Senat.Mark Warner håber, at Senatet "vil arbejde for at bekræfte Burns til posten uden unødvendige forsinkelser".Burns sagde i forbindelse med en høring i Senatet i sidste måned, at han ser det som en nøgleudfordring for USA's sikkerhed at svare igen på Kinas "fjendtlige og udnyttende" lederskab på den globale scene.- Efter at have mødt ambassadør Burns er jeg overbevist om, at han forstår karakteren af den kinesiske trussel samt andre trusler, som vores nation står over for, siger toprepublikaneren i efterretningsudvalget Marco Rubio. William Burns er blevet nomineret til posten af præsident Joe Biden. Han har i 33 år tjent som diplomat i USA og har blandt andet været Rusland-ambassadør fra 2005 til 2008. Han var også ledende forhandler, da en atomaftale med Iran i 2015 kom i stand under tidligere præsident Barack Obama.En af Burns' første opgaver som CIA-chef bliver formentlig at undersøge det omfattende SolarWinds-hackerangreb.Angrebet ramte i slutningen af sidste år adskillige amerikanske virksomheder og ministerier. USA har tidligere beskyldt Rusland for at stå bag./ritzau/Reuters

Udland

Fornærmelser på Twitter spænder ben for toppost under Biden

Præsident Joe Biden har trukket nomineringen tilbage af Neera Tanden som USA's budgetdirektør. Det melder Det Hvide Hus i en erklæring natten til onsdag dansk tid. - Jeg har accepteret Neera Tandens anmodning om at trække sig fra nomineringen som leder af Ledelses- og Budgetkontoret, udtaler Joe Biden i erklæringen.Biden siger, at han forsøger at finde en anden rolle til hende i administrationen.- Jeg har den største respekt for hendes resultater, erfaringer og rådgivning, og jeg ser frem til, at hun kommer til at fungere i en rolle i min administration, udtaler Biden.Meldingen om tilbagetrækningen af nomineringen kommer, efter at Neera Tanden er kommet i modvind for at have delt en række kontroversielle opslag på Twitter.Tanden er den første af Bidens nominerede til topposter i administrationen, der trækker sig.Mange republikanere og mindst en demokratisk senator havde på forhånd afvist at godkende Tandens kandidatur.De kritiserede Tandens tidligere kommentarer, hvor hun blandt andet havde udtrykt sig meget nedsættende om Mitch McConnell, der er mindretalsleder for Republikanerne i Senatet.Hun har både kaldt ham "Moskva-Mitch" og "Voldemort" (skurken i Harry Potter) på Twitter og sagt om en senator fra Texas, at "vampyrer har mere hjerte".- Det har været en stor ære at blive overvejet til denne post og at være blevet vist den tillid, skriver Tanden i et brev til præsidenten.Beslutningen om at trække Tandens nominering tilbage afspejler det spinkle flertal, som Demokraterne har i Senatet.Med Senatet delt 50-50 kunne vicepræsident Kamala Harris have givet den afgørende stemme til Tandens favør. Men det var ikke en mulighed, efter at den demokratiske senator Joe Manchin sagde, at han ikke ville stemme for at godkende budgetdirektøren./ritzau/dpa

Udland

Japansk milliardær inviterer otte mennesker med på månetur

Folk, der går rundt med en lille astronaut i maven, har fået en sjælden mulighed for at udleve deres rumdrømme.Den japanske milliardær Yusaku Maezawa tilbyder nemlig otte pladser på en privat måneekspedition til mennesker fra hele verden. - Jeg inviterer dig til at tage med mig på denne mission - otte mennesker fra hele verden, siger han i en video offentliggjort på Twitter onsdag.- Jeg har købt alle pladserne, så det bliver en privat tur.I 2018 blev det offentliggjort, at Maezawa, som har tjent sine penge på onlinesalg af tøj, havde købt de første pladser på et rumskib, som er udviklet af det private selskab SpaceX.Dengang sagde milliardæren, at han ville invitere seks kunstnere med om bord på turen, der skal finde sted i 2023 og efter planen nå hele vejen rundt om Månen.Men nu har Maezawa udvidet det potentielle ansøgerfelt.Maezawa har nemlig tænkt lidt over det hele og er nået frem til, at "enhver person, der gør noget kreativt, kan kaldes en kunstner".Ønsker man at ansøge om en plads på turen, skal man registrere sig inden 14. marts. Indledende screeninger foretages 21. marts.Ansøgere skal ifølge milliardæren kun leve op til to kriterier: De skal være klar til at "flytte grænser" i forhold til kreativitet, og så skal de være klar til at hjælpe andre på rumturen med at gøre det samme.Der er endnu ikke kommet deadlines for de næste runder i ansøgningsprocessen, som består af en særlig opgave og en onlinesamtale, men de endelige samtaler og et sundhedstjek ventes at blive afholdt sent i maj 2021 ifølge Maezawas hjemmeside.I alt kommer ti til tolv personer med på turen, som Maezawa har betalt et ukendt beløb for.Maezawa og hans uprøvede medaustronauter kan blive de første rejsende til Månen siden den sidste Apollo-mission i 1972 - hvis altså SpaceX er i stand til at gennemføre turen.Sidste måned eksploderede en prototype af raketten Starship fra SpaceX under landingen efter en ellers succesfuld prøveaffyring. Det er anden gang, at det sker, da den seneste Starship-prototype fik en lignende skæbne tilbage i december.Rumfartsselskabet håber, at det en dag vil lykkes at bruge det genanvendelige 120 meter høje raketsystem til ture til Månen, Mars og endnu længere ud i rummet./ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se flere annoncørbetalte artikler her

Annonce