Annonce
Annonce
Udland

George Floyds drabsmand anmoder dommer om en ny retssag

Den tidligere politibetjent Derek Chauvin har tirsdag bedt en dommer i Minneapolis om en ny retssag. Det viser retsdokumenter.Anmodningen kommer, to uger efter at Chauvin blev kendt skyldig i drabet på den sorte amerikaner George Floyd.I anmodningen sendt til dommer Peter Cahill fra Derek Chauvins advokat, Eric Nelson, argumenterer Nelson for, at hans klient blev frataget muligheden for en retfærdig retssag.Ifølge advokaten var der tale om forseelser fra både anklagemyndighed og nævninge, retlige fejl under sagen, og at dommen var i strid med loven.Den 20. april fandt et enigt nævningeting på 12 medlemmer Derek Chauvin skyldig i at have dræbt George Floyd under en anholdelse i Minneapolis 25. maj sidste år. Det skete efter en tre uger lang retssag ved Hennepin County Court i Minneapolis, hvor 45 vidner, herunder politibetjente og lægefaglige eksperter, var blevet afhørt.Chauvin blev kendt skyldig i alle tre anklagepunkter, hvoraf det mest alvorlige drejede sig om drab. Han risikerer op til 40 års fængsel, når straffen bliver udmålt 16. juni.Den 45-årige eksbetjent nægtede sig skyldig i alle anklager under hele retssagen.Afgørelsen blev læst op af dommer Peter Cahill og blev mødt med store jubelbrøl af hundredvis af mennesker, der i løbet af dagen havde forsamlet sig foran retsbygningen.Derek Chauvin fortrak knap en mine, da dommen blev læst op.Den sjældne dom over en politibetjent betragtes som en milepæl i USA's lange historie med raceforskelle og politiets dårlige behandling af sorte.Derek Chauvin blev tiltalt for drab, efter at han i maj sidste år placerede sit knæ på Floyds hals i over ni minutter under en anholdelse.Politiet forsøgte at anholde den sorte amerikaner, fordi en butiksansat havde anmeldt ham for at betale med en falsk 20-dollarseddel.Under anholdelsen sagde 46-årige Floyd adskillige gange, at han ikke kunne trække vejret, inden han senere mistede bevidstheden. Hændelsen blev filmet på video og gik senere verden rundt. /ritzau/Reuters

Udland

Trump lancerer nyt forum forud for afgørelse om Facebook-forbud

Tidligere præsident Donald Trump har tirsdag lanceret et nyt forum på sin hjemmeside, hvor han kan offentliggøre indlæg, der kan deles af andre på Twitter og Facebook, som han fortsat er udelukket fra. Tiltaget kommer, dagen før at Facebooks uafhængige tilsynsråd, Oversight Board, skal beslutte, hvorvidt forbuddet mod Trump skal opretholdes.Donald Trump blev suspenderet fra en række sociale medier, efter at hans tilhængere stormede Kongressen i Washington D.C. den 6. januar. Fem personer mistede livet i forbindelse med optøjerne.Trumps seniorrådgiver, Jason Miller, oplyste i slutningen af marts, at den tidligere præsident vil lancere en ny social medie-platform indenfor to-tre måneder.Samme rådgiver skriver på Twitter tirsdag, at det nye forum på Trumps hjemmeside, "From the Desk of Donald J. Trump", ikke er det nye sociale medie, som Trump har planer om at lancere.- Præsident Trumps hjemmeside er en fantastisk kilde til at finde hans seneste udtalelser og højdepunkter fra hans første embedsperiode, men dette er ikke en ny social medie-platform.- Vi vil komme med yderligere information på den front i den nærmeste fremtid, skriver Miller på Twitter.Forummet hedder på dansk "Fra Donald J. Trumps skrivebord" og indeholder indlæg fra Trump, som kan likes og deles.I en introduktionsvideo bliver besøgende på siden mindet om, at Trumps personlige Twitter-profil med 88 millioner følgere er blevet bandlyst. Dernæst dukker følgende tekst op på skærmen:- Et frihedsfyrtårn opstår.- Et sted, hvor man kan tale frit og sikkert.I indlæggene på siden gentager Donald Trump blandt andet sine falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.I andre indlæg nedgør han republikanske partifæller, der har været kritiske over for ham, såsom senator Mitt Romney og medlem af Repræsentanternes Hus Liz Cheney.En talsmand for Twitter siger til nyhedsbureauet Reuters, at deling af indhold fra "From the Desk of Donald J. Trump" vil være tilladt, så længe det ikke bryder med Twitters regler./ritzau/

Udland

Pablo Iglesias ruskede op i spansk politik

Syv år efter at han trådte ind i rampelyset på Spaniens politiske scene med et nyt parti, meddelte Pablo Iglesias tirsdag, at han trækker sig helt fra politik. Meldingen kom, efter at det venstreorienterede parti Podemos, som Iglesias grundlagde i begyndelsen af 2014, og Socialistpartiet PSOE led et sviende nederlag til højrefløjen ved regionalvalget i Madrid. - Når du ikke længere gør nytte, skal du vide, hvornår du skal trække sig, sagde Iglesias. Podemos blev dannet i protest mod de hårde besparelser, som Spanien førte i årene efter finanskrisen i 2008. Den stramme økonomiske politik berørte millioner af borgere, og Iglesias formåede at omsætte deres frustrationer og utilfredshed til en magtfuld politisk bevægelse. I sin forholdsvis korte tid som politiker blev Pablo Iglesias en kendt skikkelse i både spansk og europæisk politik. I 2014 vandt han et sæde i Europa-Parlamentet, og derefter gik det fremad. Året efter stormede Podemos ind i det spanske parlament, og satte dermed i praksis en stopper for det spanske topartisystem sammen med Ciudadanos - et andet nyt parti. I 2016 opnåede Iglesias sit største valgresultat efter at have dannet en alliance af venstrefløjspartier under navnet Unidas Podemos. Alliancen fik så mange stemmer, at den var tæt på at blive ligeså stor som Socialistpartiet, der i årtier har domineret spansk politik sammen med det konservative Partido Popular. Efter endnu et valg dannede Socialistpartiet og Podemos i 2020 en koalitionsregering med Pedro Sánchez som leder. Pablo Iglesias blev udnævnt til vicepremierminister. I marts i år meddelte Iglesias så sin afgang fra regeringen, fordi han ønskede at stille op ved regionalvalget i Madrid. Han begrundede det med, at han ville gøre mest gavn som politiker ved at udfordre sine modstandere i den spanske hovedstad. - Vi har fejlet, sagde han tirsdag aften efter det skuffende valgresultat. Men trods det har den nu 42-årige Iglesias, en statskundskabsprofessor med hestehale, været med til at transformere spansk politik. /ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Udland

Taliban-offensiv sender tusindvis af afghanere på flugt

Kampe mellem Taliban og afghanske regeringsstyrker har sendt tusindvis af mennesker på flugt i Helmand-provinsen i den sydlige del af landet. Som led i det amerikanske militærs gradvise tilbagetrækning fra Afghanistan overdrog USA søndag en base i området til regeringsstyrkerne. USA forventer at have trukket alle sine soldater ud inden 11. september. Omkring 1000 familier er flygtet fra deres hjem til provinsens hovedstad, Lashkar Gah, for at komme væk fra de to seneste dages kampe, der beskrives som "intense". Det oplyser Sayed Mohammad Ramin, der er regionens flygtningechef, tirsdag aften. - Vi vil i morgen (onsdag, red.) vurdere deres behov, men mange har stadig ikke fundet et sted at opholde sig i byen, siger han. Regeringsstyrker har ifølge Afghanistans forsvarsministerium dræbt over 1000 Taliban-krigere i Helmand de seneste 24 timer. 22 al-Qaeda-krigere fra Pakistan er ifølge ministeriet også blevet dræbt. Oprørerne angreb blandt andet flere kontrolposter i udkanten af Lashkar Gah. Det lykkedes dem at indtage nogle af posterne, men regeringsstyrker generobrede dem i en modoffensiv, oplyser myndighederne. - Fjenden har nu mistet alle områder, den havde indtaget, og lidt voldsomme tab, siger Attaullah Afghan, leder af provinsrådet i Helmand. Taliban hævder på sin side, at dusinvis af afghanske soldater er blevet dræbt i kampene. De stridende parter i Afghanistan er kendt for at overdrive modpartens tabstal. I flere andre provinser har der også været meldinger om kampe de seneste dage, efter at USA begyndte at trække sine resterende cirka 2500 soldater ud af landet. USA og andre Nato-lande, heriblandt Danmark, har haft militær tilstedeværelse i Afghanistan i næsten 20 år. Invasionen blev udløst af angrebet mod USA 11. september 2001. /ritzau/AFP

Udland

Dommer kræver Trump-notat fra Rusland-undersøgelse frigivet

En føderal dommer har givet det amerikanske justitsministerium ordre om at frigive et fortroligt notat fra den særlige anklager Robert Muellers såkaldte Rusland-undersøgelse. Der er tale om et notat, som tidligere justitsminister William Barr angav som begrundelse for ikke at tiltale daværende præsident Donald Trump for hindring af Muellers undersøgelse om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.Notatet fra 24. marts 2019 blev udarbejdet af justitsministeriets afdeling for juridisk rådgivning som led i gennemgangen af rapporten fra Robert Mueller.Notatet handler om, i hvilket omfang der blev lagt forhindringer i vejen for Muellers efterforskning fra eksempelvis præsidentens side. I sin beslutning om ikke at tiltale præsidenten for en kriminel handling lagde William Barr stor vægt på notatet. Alligevel offentliggjorde Barr det aldrig.Det fik vagthunden Citizens for Responsibility and Ethics in Washington (Crew) til at sagsøge justitsministeriet med anklager om mangel på informationsfrihed.I en afgørelse offentliggjort tirsdag erklærer dommer Amy Berman Jackson sig enig med Crew og giver justitsministeriet ordre om at frigive notatet.Ved at tilbageholde notatet går "dets sande formål" tabt, siger dommeren.På trods af William Barrs påstande om det modsatte er det Jacksons vurdering, at notatet indeholder "strategisk - i modsætning til juridisk - rådgivning".Samtidig mener hun, at både justitsministeriets afdeling for juridisk rådgivning og justitsministeren på forhånd vidste, at der ikke ville blive noget forsøg på at tiltale Trump for en forbrydelse fra ministeriets side.- Med andre ord så afslører gennemgangen af dokumentet, at justitsministeren ikke var engageret i at træffe nogen beslutning om at tiltale præsidenten for hindring af efterforskningen. Det var givet på forhånd, at han ikke ville blive retsforfulgt, siger Amy Berman Jackson.Hun har nu givet justitsministeriet to uger til at reagere på anmodningen om frigivelsen af notatet./ritzau/dpa

Udland

Skotter går til valg præget af krav om løsrivelse

Skotlands nationalister ventes ikke at vinde et absolut flertal ved et parlamentsvalg torsdag, hvilket kan svække deres bestræbelser på at få en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed i stand. Det skriver Reuters. En meningsmåling i avisen The Scotsman, viser, at Skotlands Nationalparti (SNP) vil komme til at mangle seks pladser i at have et absolut flertal.Målingen er foretaget af valgfirmaet Savanta Comres. SNP og dets leder, Nicola Sturgeon, går til valg på, at de vil have en ny folkeafstemning om uafhængighed i 2023. Hvis et flertal af vælgerne torsdag står bag partiets krav, vil den britiske premierminister, Boris Johnson, være "uden nogen demokratisk eller moralsk begrundelse for at afvise en folkeafstemning", siger Sturgeon.Sturgeon udfordrede tirsdag den britiske premierminister med en erklæring om, at kun de britiske domstole vil kunne stoppe endnu en skotsk folkeafstemning om uafhængighed.- Jeg siger rent ud, at hvis Boris Johnson ønsker at stoppe det, så må han gå rettens vej. Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.Men Sturgeon og hendes parti mener, at situationen i dag er radikalt anderledes. Dengang var antagelsen, at Storbritannien fortsat ville være en del af EU. Men det holdt kun kort, for en britisk folkeafstemning i 2016 endte med et ja til at forlade EU.Den britiske regering under ledelse af Boris Johnson har gentagne gange afvist det. Den konservative britiske regering mener afstemningen i 2014 var en mulighed man får én gang i løbet af en generation.Ved brexit-folkeafstemning sagde 62 procent af skotterne, at de ønskede at forblive i EU, og de gik dermed mod flertallet på landsbasis.– Med alle vore talenter og ressourcer, burde Skotland trives og være en af de drivende kræfter i EU. I stedet skal vi stå på sidelinjen, har Sturgeon sagt.Selv om mange bruger brexit som argument for en skotsk løsrivelse, så er det ikke givet, at der ville være et flertal for uafhængighed ved en ny afstemning. En meningsmåling denne uge viser, at 49 procent ville stemme nej til løsrivelse, mens 42 procent ville stemme ja.Sturgeon er heller ikke den eneste, som går til valg for løsrivelse. Hendes forgænger som førsteminister og tidligere partifælle Alex Salmond har startet et nyt parti – Alba, hvilket er det gæliske navn på Skotland – med løsrivelse som nærmest det eneste punkt i partiprogrammet. Også De grønne er for uafhængighed./ritzau/Reuters

Udland

25-årig kvinde fra Mali fødte ni børn ved kejsersnit

En 25-årig kvinde i Mali skal tirsdag have født "nilinger" - altså ni børn - siger det vestafrikanske lands sundhedsminister, Fanta Siby, i en pressemeddelelse ifølge Reuters. Hvis oplysningerne om den 25-årige Halima Cisses nilinger bekræftes er det en sensation.Der er ganske få tilfælde, hvor der er født nilinger i nyere tid, og der har flere eller alle børn enten været dødsfødte eller de er døde kort efter fødslen.En talsmand for sundhedsministeriet i Mali, Rachid Koudhari, lægger afstand til rapporten og siger, at han ikke kender til det. Det blev konstateret på et tidligt stadie, at Halima Cisses graviditet var kompliceret og krævede hjælp fra udenlandske specialister. Hun blev derfor fløjet til Marokko den 30. marts. Forløsningen skete i Marokko tirsdag. Ultralyd havde vist, at der var syv fostre, så da kejsersnit gav et resultatet på ni børn var det en overraskelse.- De nyfødte - fem piger og fire drenge - og moren har det alle godt, hedder det i pressemeddelelsen fra Fanta Siby.Moren og hendes nyfødte skal blive i Marokko i flere uger ifølge oplysningerne.Afrikanske medier har lagt fotos ud af både moren og børnene, som ligger i kuvøser, men fotografiernes oprindelse er ikke bekræftet./ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se flere annoncørbetalte artikler her

Annonce