Ifølge måling fra ARD fandt de fleste seere, at Olaf Scholz fra SPD var den mest overbevisende kandidat.
De tyske socialdemokraters kanslerkandidat Olaf Scholz blev vinder af en vigtig tv-debat mellem de tre spidskandidater søndag aften. Det viser en hurtig meningsmåling foretaget for tv-kanalen ARD umiddelbart efter udsendelsen. I tv-opgøret mellem spidskandidaterne - den såkaldte "tv-triell" - var de medvirkende den konservative Armin Laschet fra de kristelige demokrater i CDU og Annalena Baerbock fra miljøpartiet De Grønne samt Scholz fra SPD. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix