Det er enkelt. To folk i strid om samme land. En halvdel til hver vil kølige hoveder i Europa sige. Men så enkelt er det ikke for israelere og palæstinensere.
Annonce
-
Hverdag i Gazastriben. Sårede fra krigen mellem israel og Hamas behandles på al-Shifa-hospitalet i Gaza By torsdag den 25. januar. I de forslag, der har været fremme om en tostatsløsning, har det nu sønderbombede Gaza været en del af en palæstinensisk stat. Foto: -/Ritzau Scanpix -
Sorg. En af de 21 israelske soldater, der blev dræbt i en bygning i Gaza i tirsdags, blev den 25. januar begravet i Kiryat Shaul i Tel Aviv. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix -
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har afvist, at en tostatsløsning kan komme på tale. Han blev første gang valgt til premierminister i 1996 på et valgløfte om at stoppe Oslo-fredsprocessen, som ville skabe en permanent fredsløsning mellem israelere og palæstinensere. (Arkivfoto). Foto: Abir Sultan/Ritzau Scanpix -
Den 13. september 1993 blev der tændt et håb om, at israelere og palæstinensere kunne slutte fred. Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin (tv.), og den daværende formand for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), Yasser Arafat (th.), trykkede hånd og indgik aftalen om palæstinensisk selvstyre. Det skete foran Det Hvide Hus i Washington D.C., mens USA's daværende præsident, Bill Clinton, så til. Fredsprocessen løb siden af sporet. (Arkivfoto). Foto: Ron Edmonds/Ritzau Scanpix -
David Ben Gurion udråber den 14. maj 1948 staten Israel, da briterne trak sig ud af Palæstina-mandatet. Det sker på baggrund af FN's delingsplan for mandatet. Palæstinenserne udråber ikke en stat. Udråbelsen af den jødiske stat udløser angreb fra de arabiske nabolande. (Arkivfoto.). Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix
