Denne artikel er sponsoreret af maersktraining.com.
- Når Maersk gør noget, bliver det gjort rigtigt. Der bliver gjort de rigtige ting og foretaget de rigtige investeringer - det, der skal til, for at det hele fungerer ordentligt. Således også i forbindelse med ulykken i 1977. Ulykken blev som alt andet håndteret med rettidig omhu: Etableringen af Maersk Training, fortæller General Manager i Maersk Training Denmark A/S, Frank Holst Christoffersen, og tilføjer:
- Sikkerhed og teknisk træning er i dag en del af vores DNA. Og det er hvad Maersk Training tilbyder sine kunder - træning i sikkerhed og indarbejdelse af de nødvendige procedurer. Vi skaber et mindset hos kundens medarbejdere baseret på sikkerhed, hvilket både giver en god arbejdsplads og en arbejdsplads, som er profitabel med en høj effektivitet.
Bred vifte af virksomheder
Maersk Training i Esbjerg tilbyder sikkerhedstræning inden for olie og gas, vind og det maritime.
- Vores kunder er en bred vifte af virksomheder fra de tre brancher. Virksomheder i alle størrelser. Fra den lille lokale virksomhed til de største koncerner. Også private kører vi kurser for. Som eksempelvis i forbindelse med en jobsøgning skal bruge et certifikat i sikkerhed og dokumentere, at han eller hun kan redde sig selv og andre ud af en brand, op af et oprørt hav og ned fra store højder, forklarer Frank Holst Christoffersen.
"A better learning experience". Sådan opsummerer han den ydelse, kunderne får hos Maersk Training.
Skaber tætte relationer
- Vi er samarbejdspartner for vores kunder og skaber tætte relationer til dem, for kun på den måde kan vi give dem det de ønsker. Vi tilpasser os kundernes ønsker og sikrer dem, at det er de rigtige kurser, de får. En vigtig del heraf er holdningsbearbejdning. Vi ændrer kursisternes holdninger til sikkerhed og regulerer deres adfærd, så sikkerhed bliver en del af deres egen DNA, siger Frank Holst Christoffersen og fortsætter:
- Når kursisten også tænker sikkerhed ind i alt, hvad han eller hun foretager sig derhjemme privat, så har vi opnået det ultimative. Så sidder det, kursisten har lært hos os, hvor det skal. På rygraden.
Fleksibilitet er en vigtig ingrediens i hverdagen hos Maersk Training. Et scenarie, hvor en kunde skal have en medarbejder ud på en boreplatform i løbet af et par dage, men denne mangler et certifikat, som kræves, er velkendt i Esbjerg-virksomheden.
- Også det finder vi ud af. Vi har både ressourcerne og viljen til at hjælpe en kunde i den situation, fastslår Kundeservice medarbejder Sofie Nielsen.
Digitalisering hitter
Verden bliver mere og mere digitaliseret, og det samme bliver Maersk Training, som udover de fysiske træningsfaciliteter, man stiller til rådighed i Esbjerg, også tilbyder E-learning. Og resultatet af at kombinere den fysiske del og online delen er Blended Learning.
- Vi er i konstant udvikling og følger med tiden, hvilket bl.a. indebærer et tiltagende udvalg af kurser via E-learning. Digitalisering hitter og bliver vigtig fremadrettet. E-learning og Blended Learning bidrager til at øge fleksibilitet både hos os som kursusudbyder, men også for den enkelte kursusdeltager. Vi indarbejder også Virtual Reality i træningerne. Det er virkelighedstro, muliggør de rigtige scenarier, giver god cost-benefit og skaber erfaring og tryghed via mange gentagelser. Og så er det nemt at sende Virtual Reality-udstyr ud til kunderne, siger Senior Sales Manager Lise-Lotte Lassen.
Et symbol og en påmindelse
Travel Block fra ulykken på Maersk Explorer i 1977 er udstillet hos Maersk Training, Svendborg - som et symbol på, hvilke kræfter man er oppe imod.
- Det er en påmindelse om, hvor vigtig sikkerhedstræningen er, slutter Frank Holst Christoffersen.
Brancheorganisationer, som tilbydes certificeret sikkerhedstræning:
- Vind: GWO (Global Wind Organisation).
Olie og gas: OPITO (Offshore Petroleum Traiding Organisation).
Maritim: STCW (Standard of Training, Certification and Watchkeeping for seafares). - Blended Learning er en kombination af læring, hvor face-to-face læringsaktiviteter kombineres med digitale læringsaktiviteter.
- E-learning er som udgangspunkt "ren" digital læring, som kan inkludere en test for at bestå.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.