Morsbøl: Billund Kommunes Museer har nu indrettet en museumsbutik ved Karensminde.
Ifølge en pressemeddelelse fra museet kan der i butikken købes marmelader, syltetøj, saft lavet af lokale råvarer, glas, håndværkdesign, te, bøger, krigsmindeguides og andet boligtilbehør. I anledning af Billund Kommuners nye særudstilling Spor af Besættelsen er der også mulighed for at købe designplakater, der er trykt i et begrænset oplag.
Museets butik ligger sammen med det nye billetsalg i museets udstillingsbygning. Museumsbutikken er kommet op at stå i samarbejde med lokale kræfter, og både medlemmer af Karensmindes Venner og museets egne medarbejdere har bidraget med arbejdskraft.