Annonce
Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: God service giver mere salg

Redaktør Jan Kronvold, Ugeavisen Grindsted

Klumme: Der er slet ingen tvivl om, at hvis man som kunde får en fantastisk god service og oplevelse i en butik, så bliver man i rigtig godt humør. Man er kort sagt glad i låget, når man forlader butikken. Og et er sikkert: Man kommer igen og igen og igen.

Det er i øvrigt så også temmelig sikkert, at kunderne går ud ad døren med langt flere varer, end de ellers havde regnet med, da de kom ind.

Og er den eller de købte varer så også helt i topklasse, så kan butikken være 100 procent sikker på, at kunderne fortæller det videre til venner og bekendte.

Annonce

Og så er det nærmest ligegyldigt om butikken med den formidable service og betjening i topklasse ligger ude på ”Lars Tyndskids” mark. Kunderne skal nok finde derud.

Ovenstående er der vist ikke mange butiksindehavere der er uenig i, og det er blevet sagt masser af gange af flere forskellige forretningsdrivende i Grindsted og omegn.

Jeg kom til at tænke på det forleden, da fruen og jeg kørte lidt østpå til Farre-slagteren, eller som den rettelig hedder: Aalbæk Specialiteter i Farre ved Give. Det har vi med mellemrum gjort siden Slagter Norlyk lukkede i Grindsted, fordi der er gode varer og betjeningen helt i top.

Butikken i Farre er mikroskopisk, og under coronaen måtte der højst være tre kunder inde ad gangen.

Det betød, at der til tider var lange køer ude på fortovet. For kunderne kommer langvejs fra for at få noget rigtig godt kød og frem for alt en fremragende betjening og masser gode råd og tips til tilberedningen.

Det var ellers aftalt hjemmefra, hvad vi skulle have den pågældende dag, nemlig nogle kilo medister, nogle gode møre engelske bøffer og en spegepølse.

Det lod den gode kvindelige ekspedient os ikke slippe med. Næ, vi skulle da så sandelig smage på flere forskellige pølser, så vi kunne vælge hvilken eller naturligvis hvilke, vi bedst kunne lide. Så damen skar adskillige stykker pølse af, som hun lagde på en lille tallerken. Så kunne vi bare vælge.

Selv om der var stuvende fyldt i butikken, så følte vi, at vi var de eneste. Det var vi vist også for den søde dame, som med sit venlige væsen fik os til at købe mange flere ting, som vi ikke havde tænkt os. Da damen så fornemmede, at nu var vi ved at være der, så satte hun lige trumf på, da hun spurgte, om vi ikke kunne tænke os at smage et kilo af slagterens gryderet med oksekød.

”Vi har to forskellige, I må meget gerne få et halvt kilo af hver”, tilbød damen.

Det så lækkert ud, så vi slog naturligvis til og endte også med at forlade butikken med forskellige slags hjemmelavede sovse. Og selv om vi have købt for meget mere end vi havde regnet med, så var vi både glade og tilfredse med oplevelsen.

Hvorfor fortæller jeg det her? Det er bestemt ikke for at lave reklame for slagteren.

Det er for at gøre reklame for, at med en service, der siger spar to, så vil butikkerne uden tvivl kunne sælge meget mere til den enkelte kunde.

Ikke at jeg dermed siger, at der ikke er service i butikkerne i Grindsted. Det er der i de fleste, men der er flere, der godt kan stramme op. Både for deres egen, kundernes og ikke mindst byens skyld.

Selv om der var stuvende fyldt i butikken, så følte vi, at vi var de eneste

Fra Kronvolds Kårner
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Gentænk vores ældrepleje

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

GGIF-lotteriet sætter slutspurten ind

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens Film: Masser af film i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Sygehusets støtteforening har fået ny bestyrelse

Ugeavisen Grindsted

Nyt netværk bliver testet i Sønder Omme

Ugeavisen Grindsted

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Ugeavisen Grindsted

Fem personer fik klip i kørekortet efter fartkontrol ved Hejnsvig

Ugeavisen Grindsted

Donut-dag i Grindsted: De runde friturebagte kager gik som varmt brød

Ugeavisen Grindsted

Trafiksikkerhedsdag hitter hos Ældre Sagens medlemmer

Ugeavisen Grindsted

Boutique Mary støtter op om en god sag

Ugeavisen Grindsted

Anni sender masser af julegaver til børn i Rumænien: Har du en skotøjsæske og 75 kroner, så kan du skabe stor glæde

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Folk uden pas diskrimineres

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke byder på gratis koncert

Ugeavisen Grindsted

Rod i Tour de pedal-huset: Ryd op eller bliv politianmeldt

Ugeavisen Grindsted

Grindsted vinder tennisturnering

Ugeavisen Grindsted

Bilforhandleren vil i byrådet: Jeppe har været interesseret i politik, siden han var 15 år

Ugeavisen Grindsted

Kartoffelferien er tilbage på Museumsgården Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Vellykket vin- og spiritusfestival: Nathja og Morten gentager det til næste år

Ugeavisen Grindsted

90 år

Ugeavisen Grindsted

Cirkus Mascot kommer til Grindsted: Forestillingen opføres indendørs i Magion

Ugeavisen Grindsted

Den konstruktive samtale er udgangspunktet i vælgermøde

Ugeavisen Grindsted

Magion er fuld af aktiviteter i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Musik i Gryden vender tilbage i 2022 - med ny mand i spidsen

Annonce