Annonce
Ugeavisen Grindsted

Set fra min verden: Alting forsvinder i Grindsted

Jeremy Watts. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen
Annonce

Klumme: I Weekendavisen (09-05-2018) handlede en artikel ('I glemslens blomstrende rige') om de efterhånden mange glemte steder i Danmark: "Ting og mennesker har det med at forsvinde, det er derfor vi har erindringen. Den holder på verden. Der findes en form for eksil... hvor man langsomt forlades af alt det, som definerede stedet, livsformen og dens mennesker."

For mig, en 'ny-nostalgiker' (til Grindsted i 1968), er det tydeligt at se, hvordan Grindsted er ved at blive tømt for sin fortælling. Og med den en fælles erindring, der kan definere et sted. Vi går 'i eksil'.

Selv Realdania, der for nylig så på Grindsted, som en ud af en lille håndfuld mindre byer, som selskabet kunne tænke sig at give et løft på grund af byens særlige karakteristika, ikke kunne få øje på dem (bortset fra Apotekertorvet og dets omgivelser. Hvilket i sig selv er tankevækkende).

Hvad er Grindsted så?

Byen kan ikke stå som enestående og særlig interessant på grund af sine indkøbsmuligheder, trods nogle gode forretninger. Den ejer ikke nogen iøjnefaldende turistmæssig magnet. Den er for det meste ret pæn, men pænheden har intet indhold og giver hverken liv eller stor vækst i omsætninger. Men den har en særlig historie, som i et parløb med erhvervslivet kunne fortælles gennem en veltilrettelagt og moderne udstillingsvirksomhed, der omfatter hele bykernen.

Det er ellers ved at være sent nok: Den skammelige fjernelse af den gamle Kost- og Realskole har ødelagt et oplagt, roligt kerneområde tæt på Torvet, hvor der kunnet have været formidlet den interessante fortælling om Grindsteds skoler, koblet med den spændende historie om besættelsestiden og Mogens Højru, med byens enestående samling fra den tid.

En fjernelse af historien kommer måske også til Borgergade, der ellers rummer en god fortælling, nu totalt usynlig, om Grindsteds eksplosive vækst fra jernbanetiden og frem, ikke mindst gennem familien Lunds virke og dokumentering som fotografer. Så er der Banegården, så er der Torvet og de første hestemarkeder, så er der Anlægget, der er Hedens Domkirke, Magion, man kunne blive ved. Og det er uden at nævne de mange fine og tit upåagtede bygninger i byen (som f.eks. det gamle vandværk ved vandtårnet).

Hvad kan der gøres?

Man kunne få en eller flere af Borgergadens tidligere så fine forretninger, nu tomme, i spil med rekonstruktioner, digitalskærme, film, genstande, frivillige med kaffe og fortællinger. Man kunne etablere fortælle-stier gennem byen med 'fortællebænke' som på Kirstinelyst. (Man sætter sig og dermed aktiveres en stemme, der fortæller om stedet).

Man kunne lægge finurlige objekter i byens vinduer, der pirrer nysgerrigheden om byens historie. De få cykelhjul, der hænger smukt, men en smule umotiveret og højt til vejrs over gaderne, kunne finde en spejling i f.eks. cykelskulpturer i gaderne. Ting skal tales om, formidles.

Man kunne i højere grad trække linjer ud til byens 'diamant' - Karensminde og den spændende udvikling, der kommer til at ske derude på Museumscentret. Folk, deriblandt turister, bestormer ikke Grindsted for at købe rundstykker eller sko.

Giv udenbys folk en grund til at komme ind i byen (og bagefter købe brød og fodtøj). Giv byens beboere en grund til at befolke gaderne igen, fordi der er noget at se, noget at komme efter. Vi må gerne tiltrække liv. Vi må gerne skabe kulisserne og give folk en fortælling. Vi kan sagtens formidle byens ret vedkommende historie inden den forsvinder også som erindring, ligesom jernbanesporet mod Bramming.

Man skulle næsten tro, vi ikke er spor stolte af byen og dens historie og muligheder, som her kun er antydet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke tilbyder familiekor: - Her skal der synges, klappes og danses i Grindsted kirkes imponerende kirkerum

Annonce