Fortids-entusiaster lavede jern i Hvolris

Hvolris: Ud fra arkæologiske fund har forskellige tidsaldre på vore breddegrader, mens der fandtes langt mere udviklede civilisationer andre steder i verden, fået deres navn, så som stenalderen, jenalderen og bronzealderen.

I Hvolris ved Bjerregrav ved man ud fra arkæologernes arbejde, at der har været et jernaldersamfund. Som navnet antyder nåede det samfund et højere udviklingstrin, da udvinding af jern betød, at netop det råstof lettede befolkningens hverdag.

Hvordan livet blev levet dengang levendegøres hver sommer i Hvolris Jernalderlandsby, og i sidste uge var der tilsat lidt ekstra krydderi. En flok fortids-entusiaster viste publikum, hvordan den daværende befolkning faktisk udvandt jernet.

Det sker ikke hver sommer, for det er en både besværlig og lidt dyr sag at give sig i kast med. Sidste det skete var for 10 år siden, men nu skulle det være.

- Og vi var vilde og blodige for at være med. Vi er en pæn stor flok, som hvert år forsøger at vise publikum, hvordan det var i fortiden, i oplevelsescentre som i Hvolris eller på markeder for vikingetiden eller middelalderen. Vi har også været corona-ramte, men det lykkede hurtigt at få samlet et hold til Hvolris, siger Carl Danielsen fra Søften ved Aarhus.

Han er ellers mest til vikingerne, men er man fortids-entusiast eller ej.

- Ud fra arkæologernes fund bygger vi en ovn i ler. Det varer i sig selv en dagstid, og så fodrer vi hele tiden ovnen med lige dele myremalm og trækul. Myremalmen er forinden blevet ristet over et pagodebål, hvor det skifter farve og bliver porøst. Ovnen skal være i gang i seks timer og holde en konstant temperatur på 1200 grader ved hjælp af luft fra en blæsebælg. Det er i sig selv en præstation, da dansk ler har det skidt med mere end 1000 grader, så ovnen skal jævnligt lappes med nyt ler, fortæller Carl Danielsen.

Alle anstrengelserne gav den første dag et kilo. Når smeden efterfølgende får jernet renset op, er der omkring halvdelen tilbage, som kan strækkes og foldes og formes til redskaber eller våben.

- Og hvordan jernalderfolket så fandt ud af det, når det er en så lang og besværlig proces? Det kan nok kun være et gæt, men myremalm findes som råstof i moser og kan være endt på et bål, og det har så ligget tilbage som noget helt andet, da bålet var brændt ud. Det har en tænksom person måske undret sig over og arbejdet videre med. Det er lidt det samme med plantefarvning, som også opstod på den tid, det er også en besværlig proces, siger Carl Danielsen.

Arkæologerne har fundet endda meget større ovne end den, som blev anvendt i Hvolris i sidste uge, så datidens smede havde mere at arbejde med. Nutidens hyggesmed i Hvolris, Stig Petersen fra Viborg, som ellers er lastbilchauffør, kan dog bekræfte, at jern fra myremalm er et brugbart materiale. Og det bekræfter Carl Danielsen, da han viser en lille kniv frem. Bladet er jern fra myremalm, og skæftet er fra moseeg.

Jo, de kunne også noget i fortiden, selv om det var tidskrævende. Men da skulle man heller ikke passe sin profil på internettet.