Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fra landmand til alternativ terapeut

Bjørk Bonnichsen klinik – Bjørks Terapi & Velvære – har base i hans kælder i Skals. Han har aldrig fortrudt sit karriereskift fra landmand til alternativ behandler. Foto: Jane Gisselmann
Bjørk Bonnichsen vendte for seks år siden ryggen til landbrugsfaget og blev alternativ  behandler. I hans verden findes der ikke forkerte valg - kun oplevelser og erfaringer, der former os til de mennesker, vi er.
Annonce

Skals: De fleste danskere over 40 år husker tydeligt, hvor de befandt sig, og hvem de var sammen med den 26. Juni 1992, da det danske fodboldlandshold mødte Tyskland i EM-finalen i fodbold.

Bjørk Bonnichsen kan også huske, hvor han var. Han sad hjemme i sin stue i Skals, tilfældigvis mutters alene, og overværede, hvordan de to mål fra henholdsvis John ”Faxe” Jensen og Kim Vilfort endte med den historiske 2-0 sejr over de regerende verdensmestre. Han husker sejrsbrølene fra nabohaverne. De hæse kommentatorer der jublende gentog det

ufattelige faktum, at lilleputnationen nu kunne kalde sig  europamester. Og han husker glæden, der boblede i ham. David havde slået Goliat. De rødhvide underhunde havde trynet overmagten. Det bedste hold havde vundet.

I dag, 28 år efter, smiler Bjørk Bonnichsen stadig, når han taler om EM-sejren til Danmark.

Både før og siden har Tyskland og Danmark mødt hinanden i afgørende turneringer. En som han siger: decideret win win situation for en udpræget sportsinteresseret mand - født på den danske side af grænsen - og tilhørende det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig for tyskerne).

Annonce

Hverken tysk eller dansk

I år fejres 100-året for genforeningen af Sønderjylland. Blandt andet har DR vist dramadokumentarserien Grænseland , der fokuserer på de blodige konflikter mellem Tyskland og Danmark og de mange danskere, der i processen blev ”fanget på den forkerte side af grænsen”.

58-årige Bjørk Bonnichsen repræsenterer en af de mange tyske familier, der med modsat fortegn levede og lever på den danske side af grænsen.

Han betragter hverken sig selv som dansk eller tysk for den sags skyld. Spørger man ham, siger han, at han er nordslesviger. Han var ungdomsspiller og spillede håndbold på et hold bestående af tysktalende nordslesvigske drenge som ham selv – og fodbold på et hold bestående af danske sønderjyder . Hans kone, som han mødte, da han tog sin uddannelse til jordbrugsteknolog, er spøjst nok vokset op i en sydslesvigsk familie i Flensborg .

I 32 år har de boet sammen i Skals i Midtjylland – og kun en svag accent afslører, at Bjørk Bonnichsen udelukkende talte tysk i sit barndomshjem og gik i tysk skole.

- Desværre har vi ikke rigtig fået lært vores børn at tale tysk. Det ville have været super med denne tosprogethed , konstaterer han.

Annonce

Farvel til trygheden

Det er ikke det dansk-tyske, der er hovedtemaet i vores samtale – men på mange måder handler portrættet af Bjørk Bonnichsen alligevel om grænser – ikke kun nationalistisk set – men måske først og fremmest grænsen mellem et trygt liv som først landmand og siden jordbrugsteknolog og mellemleder på Forskningscenter Foulum med tjenestemandsstatus og livstids pension – og det liv Bjørk Bonnichsen lever i dag – som selvstændig alternativ behandler .

Der er noget beroligende konkret over landbrugsarbejde - også selvom landbruget i stigende grad er blevet en teknologisk affære. Tanken om at beskæftige sig med de fødevarer, vi lever af – følge processen fra jord til bord. Drift og pasning af marker og husdyr.

Modsat vil mange nok mene, at der er noget dirrende diffust og luftigt over behandlingsbegreber som: kommunikations-kinesiologi, akupunktur, NADA og RAB-registreret kranio-sakral-terapi – som blot er nogle af de behandlingsformer, Bjørk Bonnichsen gennem årene har uddannet sig i. Han møder sine klienter fra sin praksis i klinikken i kælderen i hjemmet i Skals, når han ikke kører ud til private/foreninger/virksomheder eller fjernbehandler online og eksempelvis guider smerteplagede til selv at finde og massere de lindrende trykpunkter rundt omkring på kroppen, som han har været nødsaget til, mens covid-19-feberen har været på sit højeste.

Akupunktur er en af de specialer, Bjørk Bonnichsen har uddannet sig i. Foto: Jane Gisselmann
Annonce

Forskel på Tyskland og Danmark

Selvom flere og flere danskere opsøger ”det alternative” med deres forskellige udfordringer, er der fortsat en udbredt skepsis overfor naturmedicin og alternative behandlingsformer , som de praktiserende læger i Danmark ikke henviser til.

- Danskerne omfavner ikke forståelse af ”det hele menneske” og de mange forskellige alternative behandlingsformer i nær så høj grad som eksempelvis søsterlandet Tyskland, siger Bjørk Bonnichsen.

- Danskerne læner sig meget mere op ad medicinering, siger han og fortsætter.

- I Tyskland har man et begreb der hedder "heilpraktiker", som arbejder med naturmedicin, som ikke giver bivirkninger. Tyskland har en lang tradition for naturmedicin.

Annonce

Tysk skolegang

Bjørk Bonnichsen voksede op på et landbrug ti kilometer fra den dansk-tyske grænse i en tid, hvor bønder kunne leve af en forholdsvis lille bedrift og få tønder land. Han smiler for sig selv, når han fortæller, hvordan de 27 malkekøer og de omkring 600 høns så og sige brødfødte hele familien.

- Dengang lånte man ikke penge i banken, som man gør i dag. Man sparede op og byggede først ud, når der var penge til det. Det var en anden tid, siger han.

Bjørk Bonnichsen var den ældste i en søskendeflok på fire. Hans forældre var udpræget tysk orienterede, og hans far havde, inden han slog sig ned og blev landmand og familiefar, været en dygtig springrytter, som eksempelvis ikke rystede i bukserne over at stå oprejst på og styrede fire galoperende heste. Som den ældste i flokken og født til at overtage den fædrene gård, havde Bjørk Bonnichsen allerede som barn de første sammenstød med sin dominerende far. Lille Bjørk havde det svært på den tyske skole, han gik på fra 3.-7. klasse.

Faren, som ikke tolererede svaghed, prægede også Bjørk Bonnichsen.

Akupunktur er en af de specialer, Bjørk Bonnichsen har uddannet sig i. Foto: Jane Gisselmann
Annonce

Sporten var et helle

Sporten blev Bjørk Bonnichsens helle. Først gennem håndbold og siden fodbold fandt han som stor teenager anerkendelse og ro i fællesskabet.

Den familiære samhørighed, omsorgen og kærligheden fik han af sin mor. Umiddelbart inden, Bjørk Bonnichsen flyttede hjemmefra, begyndte moren at uddanne sig til alternativ behandler. Hun praktiserer endnu – 80 år gammel.

- Jeg opdagede meget hurtigt, at når jeg havde sportsskader, kunne min mor hjælpe. Hvis jeg havde ondt i knæet, blev jeg behandlet af min mor, og så var det kureret, nærmest før det var opstået, mens mine spillekammerater kunne døje med skavanker i ugevis eller længere , fortæller han.


Jeg kan se i dag, at jeg higede efter min fars accept og derfor gik den vej, han ønskede. Men jeg ligner min mor, og det var meningen, at jeg skulle gå i hendes fodspor

Bjørk Bonnichsen, alternativ behandler


Moren bor stadig i en lille landsby få hundrede meter fra den gård, Bjørk Bonnichsen voksede op på. Hans far døde af kræft i 2006 . Moren besøger han en gang om måneden.

De sidste år har han samtidig behandlet sønderjyske klienter, som hans mor har henvist til ham.

- Det er på mange måder min mors fortjeneste, at jeg gik den alternative vej. Mange sagde til mig – også da jeg var yngre , at jeg havde varme hænder. Det hjalp, når jeg lagde mine hænder på dem, men jeg har nu aldrig tænkt og jeg ser mig ikke som healer. De teknikker, jeg benytter, har jeg uddannet mig til, jeg flytter energier, siger han.

Annonce

Bomber i Libyen

I begyndelsen af sit voksenliv gik Bjørk Bonnichsen dog den slagne vej og gjorde, som hans far forventede og uddannede sig til landmand. Han husker også præcis, hvornår han gjorde op med tanken om et liv som selvstændig landmand. Det var en iskold vinter i 1981, hvor stalden var koldere end en dybfryser, malkemaskinerne frøs til is, og hans hænder var enten ildrøde eller følelsesløse af kulde i de tre uger, termometeret viste minus 25 grader.

En mere akademisk vej var sagen, vurderede Bjørk Bonnichsen og uddannede sig til jordbrugstekniker med speciale i fjerkræ. Under sin uddannelse var han udstationeret i 10 måneder i Libyen i 1986 og var dermed i landet, da USA's daværende præsident – Ronald Reagan - blandt andet bombede hovedstaden Tripoli og dræbte 36 civile – som et hævnangreb efter et diskotek i Berlin var blevet bombet i en aktion, den vestlige verden mente, Libyens diktator Oberst Gaddafi stod bag. Selvom Bjørk Bonnichsen og de 70 andre danskere med familie, der var udstationeret for at oplære libyerne til at drive en moderne malkekvæg- og fjerkræproduktion, var nervøse for situationen , skete der ingenting, og Bjørk Bonnichsen vendte tilbage til Danmark med en fornyet indsigt og livsviden i bagagen.

Annonce

Mors fodspor

Han fik job på det daværende Statens Husdyrbrugsforsøg i Foulum, bosatte sig i Skals med sin kone, og blev far til tre børn, og var efter 28 år - til sidst i en stilling som ledende jordbrugsteknolog - egentlig udmærket tilfreds med sin tilværelse. Alligevel manglede han noget.

Tyskerne omfavner det hele mennesker i højere grad end danskerne, vurderer behandleren fra Skals, der voksede op i en tysk familie i Sønderjylland og gik i tysk skole og talte tysk i sit barndomshjem. Foto: Jane Gisselmann

I flere år uddannede han sig dog sideløbende med sit job i forskellige alternative behandlingsformer og brugte sine færdigheder på de håndboldspillere, han trænede, og på de mange idrætsudøvere, han gennem tiden har lært at kende som aktiv sportsudøver og foreningsmand, bestyrelsesmedlem, dommer og træner i Skals.

Da han tog springet, sagde sin tjenestemands stilling op, definitivt vendte ryggen til landbruget, fik sig et CVR-nummer og indrettede sin kælder til klinik, rystede mange på hovedet. Men for Bjørk Bonnichsen føltes det rigtigt. Det gør det stadig.

- Jeg kan se i dag, at jeg higede efter min fars accept og derfor gik den vej, han ønskede. Men jeg ligner min mor, og det var meningen, at jeg skulle gå i hendes fodspor. Der er ingen forkerte veje, og jeg er glad for de erfaringer, jeg har gjort mig. Det tog mig bare lang tid at finde den vej, der var rigtig for mig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce