Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Julehygge med Vennepunktet i Gedsted

Julemanden kommer forbi, når der er julehygge med Vennepunktet i Gedsted den 13. december. Privatfoto.
Annonce

Gedsted: Fredag den 13. december er der lagt op til julehygge på Gedsted Skole. Det er foreningen Vennepunktet, der indbyder, og børn unge og ældre er mere end velkomne, opfordrer foreningen i en pressemeddelelse.

Programmet indeholder alt det, en god julefest skal indeholde. Aftenen begynder med den sædvanlige julemiddag med efterfølgende uddeling af mandelgaverne. Efter maden er der luciaoptog, og derudover er der arrangeret quiz om julen og traditionerne. Ydermere skal masser af gevinster og julegaver finde deres nye ejermænd, og så har julemanden vistnok meldt sin ankomst - lige i tid til, at der skal danses om juletræ.

Vennepunktet opfordrer også nye gedstedborgere til at møde frem og få en hyggelig aften. Alle kan være med, der er ingen entré, man skal blot betale for maden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce