Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Vedvarende energikilder er i høj kurs og af gode grunde. Har du valgt en grøn elaftale, bidrager du til en grønnere fremtid og støtter op omkring udviklingen af flere vedvarende energikilder. Men hvordan fungerer det med den grønne strøm i praksis, og kan du være sikker på, at det netop er det, som altid kommer ud af dine stikkontakter? Det kan du få svarene på her.
Hvad kræver det for at kunne betegnes som “grøn strøm”?
Har du tit svært ved at finde frem til de mest klimavenlige og bæredygtige elprodukter på markedet? “Bæredygtighed” og “grønne løsninger” kan nogle gange være svære at gennemskue, især når det bruges til at markedsføre produkter eller virksomheder. Det samme gælder for levering af vedvarende energi.
Af den grund har Forbrugerombudsmanden indført en ordning, der har til formål at gøre det lettere for dig at vide, hvilke elaftaler der er “grønne”, og hvad det i så fald betyder. Ordningen består af to kategorier:
Ét grønt blad: Inkluderer elprodukter, der er baseret udelukkende på vedvarende energikilder uden yderligere klimatiltag.
To grønne blade: Inkluderer elprodukter, som er 100% baseret på vedvarende energikilder. Men hvor der samtidig er knyttet yderligere CO2-reducerende tiltag på.
I begge tilfælde må virksomheder gerne markedsføre deres elprodukter som grøn strøm. Men mærkningsordningen gør det nemmere for dig som elforbruger at tyde, hvor klimavenlig en elaftale er. På den måde kan du nemmere træffe det rette klimavenlige valg for dig.
Fra sort til grøn strøm
Når det handler om at få forsyne sit hjem med grøn strøm, bliver det i praksis en smule krøllet. Det danske elnet består helt konkret af ét åbent elnet, hvor både sort og grøn strøm (Sort strøm er baseret på fossile energikilder) blandes godt og grundigt sammen, før det ender ud i din stikkontakt.
Det næste naturlige spørgsmål er derfor: Hvordan kan du så være sikker på, at det netop er grøn strøm, du bruger derhjemme? Det kræver lidt uddybning.
Certifikater sikrer en grøn oprindelse
Da det danske elnet er ét samlet net, betyder det for elselskaberne, at de altid køber en blanding af sort og grøn strøm ind til deres kunder. Kort sagt betyder det, at du ikke kan være sikker på, at det udelukkende er grøn strøm, som dit elforbrug derhjemme består af.
Af den grund er der brug for at benytte sig af certifikater, der fungerer som en oprindelsesgaranti for leverandørens grønne strøm. Energinet udsteder disse garantier til leverandører af vedvarende energi, som så sælger det videre til de elselskaber, du køber grøn strøm igennem.
Her køber elselskaberne et antal oprindelsesgarantier, der svarer til kundernes samlede årlige forbrug. Det er via denne måde, at du som forbruger kan dække dit forbrug af med certificeret grøn strøm.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.