Denne artikel er sponsoreret af InboundCPH A/S
Når man lancerer en webshop, har man typisk lagt mange timer og meget arbejde i den. Den skulle være helt rigtig, før den blev lagt ud til offentligheden, og derfor føles det som et særligt stort nederlag, hvis ingen besøger den eller køber dine produkter.
Men hvad kan det skyldes? Der er enormt mange ting, som spiller ind, når det drejer sig om aktivitet på din hjemmeside. Dine kunder og hjemmesidens besøgende kan nemlig komme en masse forskellige steder fra, og derfor har vi herunder samlet nogle tips til, hvordan du lokker folk ind på din webshop og får dem til at blive.
Få Google til at arbejde for dig
Du kender det måske fra dig selv. Hvis du skal finde et bestemt produkt eller en produkttype på internettet, hvad gør du så? Langt de fleste starter med en søgning på Google. Google præsenterer så en række resultater, som stemmer overens med det, du har søgt på. Men har du nogensinde tænkt over, at der jo findes mange andre hjemmesider, som Google ikke viser dig - eller måske først på side 3.
Din placering i Googles søgeresultater er afgørende for trafikken på din hjemmeside. Den kan du heldigvis forbedre med SEO. SEO er en forkortelse af “Search Engine Optimization” - eller på dansk: søgemaskineoptimering. At arbejde med SEO kan være svært og meget tidskrævende, men det er det hele værd. Hvis du eksempelvis sælger kaffe på din webshop, og din hjemmeside præsenteres som den første, når du søger på “kaffe” på Google, så vil det forbedre trafikken på din hjemmeside markant.
Med annoncering kan du målrette din kommunikation
Udover Google kan dine kunder også finde vej til din hjemmeside gennem andre kanaler. Det kunne eksempelvis være sociale medier som Facebook eller Instagram. Derfor kan du med fordel benytte dig af annoncering på disse sider. Du skal dog i første omgang have oprettet virksomhedssider på platformene, hvis du ikke allerede har gjort det.
Med annoncering på sociale medier, kan du definere en specifik målgruppe, som du ønsker skal se dit indhold. Det kan være målgrupper baseret på demografi, alder, eller om de tidligere har vist interesse for din hjemmeside eller facebookside. På den måde kan du henvende dig til den målgruppe, som er mest tilbøjelig til at besøge din hjemmeside og købe dine produkter.
Brugervenlighed er et nøgleord
Hvis du benytter dig af analyseredskaber til din hjemmeside, så kan du måske også se, at du faktisk har mange besøgende på din hjemmeside, men at de ikke bliver der særligt længe. Det er super ærgerligt, at lokke folk ind i butikken og så miste dem igen. Denne type adfærd kan skyldes dårlig brugervenlighed på din hjemmeside.
Brugervenligheden er super vigtig for at holde på dine kunder. Det skal være nemt at navigere rundt på din webshop og finde de produkter, som man leder efter. Derfor kan du med fordel få en eller flere personer, som ikke har en aktie i hjemmesiden, til at udføre en brugerundersøgelse, så du kan se, hvad problemet er.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.