Annoncørbetalt indhold

Fastelavn er mit navn

PR-foto credit

Denne artikel er sponsoreret af kreditnu.dk

Fastelavnssæsonen er på sit højeste, og der er fuld gang i salg af både fastelavnsboller og kostumer. Fastelavn er faktisk en meget gammel tradition, der kan føres tilbage til den katolske tid i Danmark inden reformationen i 1536. Ordet ’fastelavn’ kommer af det tyske ord ’fastelabend’, der betyder faste-aften. Fastelavn var nemlig optakt til den 40 dages faste inden påske, som var gængs i katolicismen. Inden man skulle undvære kød og lækker mad i 40 dage, holdt man en fest, hvor man smovsede og hyggede sig.

Selvom den officielle faste ophørte i Danmark efter reformationen, fortsatte mange af fastelavnens traditioner. Der er mange af de nuværende fastelavnsskikke, der går langt tilbage, selvom de måske har ændret sig. Fastelavn er i dag mest en højtid for børn og unge, der hovedsageligt fejres i institutioner som børnehaver, vuggestuer og skoler. Nogle af de vigtigste traditioner i dag er at klæde sig ud, at slå katten af tønden, at lave fastelavnsris og at rasle.

At klæde sig ud

Udklædning er en af de helt gamle traditioner, der har varet ved, men i dag er der kommet stor variation i kostumerne. Børn klæder sig ud som alt fra Spiderman til Anna fra Frost, og udklædningen er en vigtig del af at fejre fastelavn.

At slå katten af tønden

Mens børnene er udklædte, stiller de sig i kø og skiftes til at slå katten af tønden. I modsætning til i gamle dage, hvor der rent faktisk var en kat i tønden, er det i dag en noget mere harmløs leg. I dag er der oftest bare slik i tønden, og når der går hul på tønden, løber alle børn begejstrede rundt for at samle slik op på gulvet. Personen, som slog hul på tønden, bliver kattedronning eller –konge.

At lave fastelavnsris

Fastelavnsris bruges til at pynte op i tiden omkring fastelavn. Ofte laver børnene dem i skolen eller børnehaven, og deres kreativitet har frit spil til at lave festlige og farverige fastelavnsris ud af for eksempel birkegrene, glimmer, pailletter, karton og silkepapir.

At rasle

Mandagen efter fastelavn, fastelavnsmandag, går mange børn rundt i deres kostumer og rasler i håb om at få lidt slik eller penge. De går fra hus til hus og synger ofte: ”Fastelavn er mit navn, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.”

En festlig fastelavn

Hvis du har flere børn, kan indkøb af kostumer, slik og andet habengut til fastelavn hurtigt løbe op. Hvis du ikke selv har tid til at kreere et kreativt kostume for få penge, kan det være nemmere at købe et til dine børn. Du kan vælge at købe det en anelse for stort, så de også kan bruge det næste år, og på den måde bliver det en lidt mere holdbar løsning. Har du ikke lige pengene til alle fastelavnsudgifterne, kan du låne pengene. Hvis du ikke er ude i god tid, kan det være smart for dig at finde en udbyder, der tilbyder hurtig udbetaling af kviklån, så du har pengene på din konto hurtigst muligt og kan købe smarte kostumer til dine børn.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.

  • PR-foto credit