PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Sådan får du det bedste og billigste forbrugslån

Denne artikel er sponsoreret af goloan.dk

Der er flere måder hvorpå du nemt og systematisk kan grave de bedste og billigste lånetilbud frem i den uoverskuelige jungle af tilbud. Hvis du er på udkig efter et forbrugslån, samlelån, kviklån eller et andet lignende “usikret lån”, som de i fagsprog kaldes, så læs med her.

For ikke at gøre artiklen uoverskuelig, springer vi hurtigt over de to første områder, hvilket er hvordan du bør indhente dine lånetilbud, og hvordan du kan angribe din låneansøgning smartest muligt.

I forhold til at indhente tilbud kan du med fordel benytte en lånebroker såsom Goloan, der allerede har behandlet mere end 500.000 danske låneansøgninger. Hos Goloan indsender du én låneansøgning, som distribueres ud til mange forskellige banker, der vender tilbage med lånetilbud til dig. Finder du ikke et attraktivt lån her, kan du efterfølgende forsøge dig med den betydeligt mere krævende proces, som er at kontakte udvalgte banker, der ikke giver lånetilbud via lånebrokers.

I forhold til selve låneansøgningen kan du, hvis det er muligt, ansøge med en medansøger og/eller ansøge om et samlelån. Medansøgeren kræver selvsagt, at du har en person, som ønsker at dele lånet med dig (og du ønsker at dele dit lån med). Ligeledes kræver et samlelån, at du har eksisterende gæld, der kan samles, hvilket du også kan læse mere om på Goloans side om samlelån.

Sådan sammenligner du lånetilbud

Når du har indsendt din låneansøgning og ønsker at sammenligne lånene, er der hovedsageligt tre områder, som er værd at se på, hvilket er låneoplysningerne, ekstra services og kundetilfredsheden.

Låneoplysningerne

Når du ser et lånetilbud eller blot et eksempel på et lån, som en bank tilbyder, er banken, eller rettere den virksomhed, der viser lånetilbuddet, forpligtet til samtidig at vise dig, hvordan lånet er stykket sammen. Her vil du få oplyst et lånebeløb, en låneperiode, en debitorrente, en ÅOP, samlede kreditomkostninger og en månedlig ydelse.

Her ser vi mange låneansøgere, som desværre bliver forvirret af rentesatserne, hvilket inkluderer debitorrenten og ÅOP (de årlige omkostninger i procent). Heldigvis er disse renter ikke så vigtige, som de måske fremstår.

Debitorrenten er blot én af flere omkostninger på lånet. Ser du derimod på de samlede kreditomkostninger, så har du et overblik over den fulde pris på lånet. Ligeledes er de årlige omkostninger i procent udtryk for de samlede kreditomkostninger, blot fordelt ud på hele lånets løbetid som en rentesats. Du kan altså med fordel forvirre dig selv en del mindre, ved helt at se bort fra ÅOPen og debitorrenten (ofte også kaldet rentesatsen) og i stedet for se på de samlede kreditomkostninger.

Du står nu tilbage med et lånebeløb, en låneperiode, samlede kreditomkostninger og en månedlig ydelse. De to første kræver ikke yderligere forklaring, hvor de samlede kreditomkostninger blot er et fancy udtryk for prisen på lånet. Ser vi på den månedlige ydelse, så er det en svær størrelse at omdøbe eller skære ud på en bedre måde. Den månedlige ydelse er nemlig udtryk for, hvad du betaler hver måned til banken, hvilket både inkluderer omkostningerne ved at låne, samt dit månedlige afdrag (hvad du betaler af på lånet). Sagt på en anden måde er den månedlige ydelse “penge op af lommen pr. måned”.

Ekstra services

Prisen på at låne penge er vigtig, men det er også vigtigt, at du har de muligheder med lånet, som du ønsker dig.

Skal du kunne forhøje dit lånebeløb senere hen? Skal lånet kunne betales med MobilePay, Dankort eller PBS? Vil du gerne kunne indfri dit lån før tid, så du undgår at betale renter og gebyrer for den resterende låneperiode? Ønsker du en forsikring på dit forbrugslån i tilfælde af svær sygdom eller arbejdsløshed?

Der er mange services og tillægsydelser, som hos én bank er gratis, hos en anden banker koster penge, og som hos den tredje bank slet ikke er mulig. Har du specifikke ønsker til hvad du skal kunne med dit lån, skal dette selvfølgelig også med i overvejelserne, samt prisen for disse services.

Det er sjældent anbefalelsesværdigt at vælge et lån, der er betydeligt dyrere end et andet, blot pga. muligheden for ekstra services, men har du to lånetilbud, der prismæssigt ligger tæt op ad hinanden, kan fleksibiliteten være den afgørende faktor.

Kundetilfredsheden

Alle der låner penge, ønsker at det skal være en god oplevelse. En god oplevelse kan være mange ting. Fx at du ikke føler dig snydt af banken, at kundeservice er kompetent og let tilgængelig, at bankens automatiske kommunikation og hjemmesiden er forståelig og relevant på det givne tidspunkt og meget andet.

Når vi taler om at sammenligne kundetilfredsheden, så er der desværre en del begrænsninger set i forhold til for eksempel at sammenligne de lovpligtige låneoplysninger. Det nærmeste vi kommer at sammenligne kundetilfredshed er derfor bankernes Trustpilotanmeldelser.

Har banken generelt mange og gode anmeldelser, kan du antage, at banken generelt er vellidt blandt deres kunder og ligeledes omvendt.

Har banken få anmeldelser og generelt dårlige anmeldelser, skyldes det ofte, at banken ikke aktivt opsøger deres kunder for at få dem til at give en anmeldelse. Alle de middeltilfredse kunder, som normalt ville give 4 ud af 5 eller sågar 5 ud af 5 stjerner, hvis de blev spurgt, tænker ofte slet ikke på at anmelde virksomheden. Det gør de kunder til gengæld, som mener at banken har givet dem en dårlig oplevelse.

Hertil skal der tilføjes, at du ikke kan vide, hvordan banken har indsamlet disse anmeldelser.

Er der spurgt efter en anmeldelse, når lånet lige er udbetalt, eller efter at kunden har tilbagebetalt hele lånet? Dette gør en enorm forskel på mængden af anmeldelser og bankens gennemsnitlige score.

Selv om Trustpilot ikke tillader at banken cherry picker kunder, der opfordres til at anmelde virksomheden eller udlodder en bonus for en god anmeldelse, kan de have svært ved at holde styr på det. Anmeldelserne bør derfor altid tages med et gran salt.

Husk din skatterabat

Desværre er der mange, som ikke er opmærksomme på, at en stor del af omkostningerne på lån, herunder forbrugslån, kviklån og samlelån er fradragsberettiget, hvilket betyder at du får en betydelig skatterabat i forbindelse med dine låneomkostninger.

Alle renteudgifter samt gebyrer på lån, der på forhånd er fastsat til en løbetid under 2 år, kan fratrækkes i skat. I praksis betyder det, at renteudgifterne, som især på større lån udgør størstedelen af udgiften, kan fratrækkes i skat. Det sparer dig for ca. ⅓ af udgifterne, såfremt du har en indkomst, som du kan gøre skattefri ved denne øvelse, hvilket de fleste danskere har.

Indberetningen til skat er sådan set noget bankerne selv bør stå for, men da der kan være tale om mange penge, er det en god ide at tjekke op på, om banken også har fået gjort det for dig i forbindelse med din årsopgørelse.

Skatterabatten er ikke kun vigtig for din samlede økonomi, men også for valget af lånetilbud. Udgør renterne en stor del af omkostningerne på ét lån, hvor et marginalt dyrere lån har betydelig større del af omkostningerne fordelt på gebyrer, kan det betyde at det dyre lån faktisk er billigere for dig i sidste ende.

Dernæst er det også væsentligt at kende til de reelle omkostninger, som du påtager dig i forbindelse med lånet. Hvis du var opmærksom på skatterabatten, så havde du måske lånt lidt ekstra til drømmerejsen, drømmebilen eller renoveringen af huset.

Ønsker du mere information om, hvordan du bedst sammenligner lånetilbud, kan du læse mere på Goloans side, der netop omhandler at sammenligne lån.

Denne tekst indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.