Annonce
Ugeavisen Odense

Dygtige bedragere i Odense: Falske betjente stjal casinogevinst

To falske betjente stjal en casinogevinst - men den ene blev hurtig fanget af det rigtige politi. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Annonce

Centrum: En odenseansk mand måtte natten til søndag se en casinogevinst, han havde vundet på Casino Odense, fordufte for en stund. For natten til søndag blev manden udsat for et frækt tricktyveri ved en Cirkle K-butik, hvor to ukendte mænd udgav sig for at være betjente.

Det lykkedes de to at overbevise manden om, at de var fra politiet. Først spurgte de ham, hvad han lavede, dernæst bad de om at have lov at se et kørekort, og da de også fik udleveret mandens mobiltelefon, så de deres snit til at stjæle et gevinstbevis, som manden havde lagt ind i et mobilcover.

Da de to mænd gav ham både kørekort og mobiltelefon tilbage var gevinstbeviset væk. Det fik manden til kort efter at anmelde episoden til politiet, og kort tid efter gik den ene af de falske betjente i fælden, da vedkommende dukkede op på Casino Odense, for at få indløst beviset.

Manden blev anholdt af et par rigtige betjente, og den anden falske betjent er nu efterlyst. Der er tale om en mand, der beskrives således: 20-30 år, 180-185 cm og brun i huden. Han talte dansk og var iført lyst løstsiddende tøj.

Hvor stor en casinogevinst, der var tale om, fremgår ikke af politiets døgnrapport fra weekenden./oms

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Dexter: Dire Straits Jam

Annonce