Annonce
Ugeavisen Odense

Erik skabte en naturperle i Odense - konklusionen er klar: - Folk synes, det er dejligt at komme her

Erik Toft Knudsen er hovedmanden bag Lumby Præsteskov. Foto: Kristian Isaksen
Lumby Præsteskov er blevet et yndet udflugtsmål for nærmiljøets borgere. Og meget snart bliver den endnu sjovere at besøge...

Lumby: Da Erik Toft Knudsen for nogle år siden begav sig ud på en sjælden, men meget nobel mission om at skabe en skov sammen med resten af menighedsrådet i Lumby, var ambitionen klar.

Den nye oase skulle fungere som et udflugtsmål for især nærområdets borgere. Hvor man kunne komme tæt på naturen og den flora og fauna, der trives i den.

Her i foråret 2021 - godt to år efter den i grove træk var færdig - tillader hovedskaberen at evaluere lidt på den første tid og konklusionen er klar.

Annonce
Lumby Præsteskov har i begyndelsen af dette år fået en masse brænde - som dog ikke har fået lov at være helt i fred. Foto: Erik Toft Knudsen

Forventningerne er indfriet.

- Jeg vil gætte på, at der er omtrent 40 mennesker forbi om dagen og de nærliggende institutioner og dagplejere besøger præsteskoven dagligt. De kommer og fisker insekter og haletudser i søen, spiser i madpakkehuset og laver snobrød over bålet. Den anden dag mødte jeg to lærere, der havde 16 børn med. De skulle lave pandekager. Det er alle tiders og folk giver udtryk for, at det er et dejligt sted at komme. Det var jo det, vi ville, da vi begyndte at rydde ud, siger en begejstret Erik Toft Knudsen.

Penge til børnekløver

Selvom menighedsrådet med rette kunne læne sig lidt tilbage og nyde medvinden, har Erik Toft Knudsen travlt med at pedalere videre.

For nyligt modtog han efter en mundtlig ansøgning ved bydelspuljen hele 25.000 kroner til et redskab, der giver præsteskoven endnu et nøk opad på underholdningsbarometret.

- Pengene er brugt på en børnevenlig brændekløver, så de små selv kan gå i gang.  Det ser vi frem til at få. Den er ligesom den, de bruger i statsskovene og meget sikker. Den kan man ikke komme til skade på. Til gengæld kan man nemt kløve træ, fortæller han.

Søen er især populær med sit store dyreliv. Foto: Erik Toft Knudsen

I den forbindelse er det godt, at skolen er på forkant med det potentielle sammenrend i den lokale oase - for om muligt bliver det med nyerhvervelsen endnu mere attraktivt at spendere tid i det genfødte skovområde.

- Skolen har lavet en tavle, hvor de krydser af hvilke klasser, der bruger skoven hvornår. Ja, faktisk har eleverne lavet et helt kort over skoven med poster, så den kan bruges til orienteringsløb. Det er jo fantastisk.


De kommer og fisker insekter og haletudser i søen, spiser i madpakkehuset og laver snobrød over bålet. Den anden dag mødte jeg to lærere, der havde 16 børn med. De skulle lave pandekager. Det er alle tiders og folk giver udtryk for, at det er et dejligt sted at komme.

Erik Toft Knudsen


Præsteskoven vil nok være mest oplagt at bruge over foråret og i sommeren, men modtager også hyppigt gæster i vinteren.

Således blev også kælkebakken/udsigtsposten brugt flittigt, da sneen for alvor meldte sin ankomst tidligere i år.

Lumby Præsteskov er at finde til venstre på Strandløkkevej umiddelbart efter, man er kørt af på Otterupvej.

Kælkebakken er ikke den længste, men den er godt stejl. Foto: Erik Toft Knudsen
Annonce
Dalum Hjallese Avis

Jørgen har samlet på Coca-Cola-ting i 35 år og kunne aldrig drømme om at drikke en Pepsi

Annonce
Skibhus Avisen

Den gamle smedje fik nyt liv

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Kø i vente: Louise åbner ny, børnevenlig isbutik i Odense - og første dag er der gratis is nogle timer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Helt ro i 25 minutter

Ugeavisen Odense

I Byen Odense: Ny restaurant får navn og mange nyheder på vej

Lokalavisen Nordvest

Tragedie efter tragedie gav politimanden Ole PTSD: Nu hjælper han andre i samme situation

Lokalavisen Nordvest

Kun et hul i jorden nu og først færdigt næste år: Men alt er allerede udlejet

Skibhus Avisen

Boldklub i Odense tæller kun fire medlemmer: Til sæsonåbningen var de dog kun tre

Ugeavisen Odense

Plaster, prævention og rene sprøjter: Jan, Jeanne og Louise hjælper byens socialt udsatte til bedre sundhed

Ugeavisen Odense

Uden en tone i livet? Odense Musikskole byder alligevel indenfor

Ugeavisen Odense

- Det er jo en mærkelig ting at gøre: Mand kastede med mursten inde midt i byen - mente ikke selv, han gjorde noget forkert

Ugeavisen Odense

Hyldest til indkøbscenteret: Chris Grey & the Bluespand laver funky business i Tarup Center

Ugeavisen Odense

Opsigtsvækkende forsøg i Odense: Kan et træ styre sine egne bevægelser med hjul under rødderne?

Ugeavisen Odense

Odense fejrer biodiversiteten med masser af naturoplevelser

Ugeavisen Odense

Grillkul og mobiltelefoni: Anas serverer traditionelle syriske retter med den nyeste teknologi

Annonce