Annonce
Ugeavisen Odense

Forgiftning tog livet af Cleo: - Hvem kunne finde på at gøre det imod dig, lille ven?

Heidi Munk Malmer med katten Cleo i en urne og en anden kat ved hånden. I venstre side af billedet ses halen på den store labrador-grand danois, Luka. Foto: Kristian Isaksen
I en urne i Heidi Munk Malmers stue opbevares asken fra hendes nyligt afdøde kat, Cleo. Efter dyrlægens overbevisning var kæledyret blevet forgiftet forsætligt med kølervæske - ligesom det var sket for en anden kat på samme vej. Her fortæller ejeren historien, så lignende hændelser forhåbentligt kan undgås i fremtiden.
Annonce

Dalum: Det gør stadig ondt i maven på Heidi Munk Malmer, når hun tænker på den skæbne, hendes lille Cleo måtte lide.

Og hvis hun i en nostalgisk stund tager sig selv i at stryge billederne igennem på telefonen, er der garanti for, at væskeophobningen i hendes to øjenkroge bliver sat under kollapsende pres, hver gang den lille kat toner frem.

- Du var så smuk - det var du godt nok ikke til sidst. Hvem kunne finde på at gøre det imod dig, lille ven, spørger Heidi Munk Malmer med en knivspids grådkvalthed dirrende i røsten.


Dyrlægen sagde, at katte aldrig frivilligt ville drikke kølervæske og han havde en stærk formodning om, at det var, hvad der havde gjort Cleo syg og til sidst taget livet af hende. Nogen har holdt hende indespærret og mishandlet hende. Det er helt sygt.

Heidi Munk Malmer


Hun får nok intet svar, men hun håber på, at hendes beretning kan forhindre lignende sager i at gentage sig i villakvarteret.

Annonce

Er blevet taget

1. september forsvandt katten Cleo.

En kat, der i et øjeblik styret af impuls, vælger at forlade familiens trygge skød, er langtfra et ukendt fænomen.

Katte forsvinder konstant.

- Men Cleo er ikke gået hjemmefra af egen fri vilje. Hun var reserveret og forsigtig, og hvis jeg tænker tilbage, kan jeg ikke mindes, at hun har været borte i mere end to timer, beretter Heidi Munk Malmer, hvis stædige tro på Cleos blottede eventyrlyst fik alarmklokkerne til at bimle ret hurtigt.

I reolen står den lille urne flankeret af to pyntekatte. Katten Cleo. Foto: Kristian Isaksen

- De følgende dage gik jeg rundt til kvarterets postkasser med 100 håndskrevne sedler, hvor jeg efterlyste hende, og jeg var rundt for at lede og kalde.

4. september dukkede Cleo op igen.

- Hun sad ude under havebordet. Jeg var ovenud lykkelig. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg var. Lige indtil det gik op for mig, hvor ilde tilredt hun var.

Annonce

Jeg kan ikke mere, mor

Cleo var nærmest skrumpet til halv størrelse. Fuldkommen udsultet.

- Jeg kørte til dyrlægen med det samme. Hans første reaktion var, at den var dehydreret og i chok.

Katten blev indlagt i flere dage. Hun ville ikke spise, og ejeren og dyrlægen aftalte, at den skulle hjem trods sin tilstand.

Heidi Munk Malmers hjem er i det hele taget præget af en vis kærlighed til katte - man kan ikke vende blikket i nogen retninger uden at støde på en kat. Foto: Kristian Isaksen

Måske kunne trygge omgivelser live lidt op i appetitten og give det lille væsen kampgejsten tilbage.

- Jeg skulle mose maden og sprøjte den ind i hende. Det var ganske forfærdeligt at tvangsfodre hende på den måde, men der var intet andet for. Sådan stod det på i døgndrift. Mig, der kæmpede og Cleo, der nægtede.

Det blev aldrig bedre. Søndag 13. september stod den triste kendsgerning klar.

- Folk kan sige, hvad de vil. Men vi sad i sofaen, da Cleo kiggede på mig. Hun sagde: "Mor, jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke mere". Jeg ringede til dyrlægen med det samme, så hun kunne få lov at sove. Det var rædselsfuldt fra hun forsvandt til slutningen. De værste 14 dage i mit liv.

Annonce

Forgiftet

I journalen fra dyrlægen står der, at katten er blevet forgiftet.

- Og det er sket med overlæg, siger Heidi Munk Malmer.

- Dyrlægen sagde, at katte aldrig frivilligt ville drikke kølervæske, og han havde en stærk formodning om, at det var, hvad der havde gjort Cleo syg og til sidst taget livet af hende. Nogen har holdt hende indespærret og mishandlet hende. Det er helt sygt.

I Heidi Munk Malmers hjem lever yderligere tre beboere. To katte - den ene netop anskaffet - og en stor hund ved navn Luka. Foto: Kristian Isaksen

Teorien om en ondsindet handling bliver ifølge Heidi Munk Malmer styrket af, at der kun få huse længere nede ad vejen forsvandt en anden kat samme dag, som ligeledes var blevet forgiftet. Også her mente en anden dyrlæge, at forgiftningen skyldtes kølervæske.

- Jeg synes, det er meget mistænkeligt. Jeg kan ikke tro andet, end at de her tilfælde hænger sammen.

Annonce

Vil altid være der

Selvom Cleos mjaveri aldrig igen vil vække glæde i hjemmet på Kristiansdals Allé, så er hun stadig til stede. Ikke bare i ånden.

Hendes aske hviler i en urne, der står synligt fremme i stuen.

Kattene følger også husets beboer ovenpå. Foto: Kristian Isaksen

- Jeg siger godnat til hende hver eneste aften, inden jeg går i seng. Jeg har haft katte siden 1986, men det er første gang, jeg får én kremeret. Cleo betød meget. Ja, dyrelægeregningen løb op i 13.000 kroner. Jeg gjorde, hvad jeg kunne. Det kan ingen tvivle på. Og nu vil jeg gøre, hvad jeg kan for, at det ikke sker igen. Måske kan opmærksomhed forhindre nogen i at gøre sådan igen.

I hjemmet bor også to katte - den ene netop anskaffet - og hunden Luka. Førstnævnte er siden Cleo-hændelsen blevet forbudt udgang.

En tredje kat i området blev fundet med en snerre - en slags metal-wire - rundt om hoften. Her fortæller ejeren:

- Samson er uskadt og slap med skrækken. Det eneste, vi ved om hændelsen er, at han kom hjem senere på dagen, end han plejer med et kæmpe skrig og en metalsnerre rundt om hoften. Den har tydeligvis strammet ham, men ikke mærket ham. Vi tog til Dyrlægen, fordi han ikke ville spise, og han var ikke i tvivl om, at vi skulle politianmelde det. Dyrlægen mener, det er noget snerre, man bruger til jagt og at katten ikke selv kan have viklet sig ind i den løkke, der var lavet. Mere ved vi ikke, men brug gerne vores vidnesbyrd, hvis det kan skabe forebyggende fokus, skriver ejeren Nanna Christoffersen til avisen.

- Den er jo utroligt grim, det her, men jeg kunne ikke stå for det, siger Heidi Munk Malmer om ryatæppet - med kat på. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce