Annonce
Ugeavisen Odense

Store visioner: GASA – Petanque & Shuffe Bar bliver et gastronomisk multihus

GASA - Petanque & Shuffle Bar åbner på Middelfartvej 9M. Her står Per Hallundbæk, tv. og Stig Berthelsen på den kommende udendørs terrasse. Foto: Hasse Frimodt
Per Hallundbæk, tidligere køkkenchef fra Falsled Kro, bliver gastronomisk chef. Sammen med Bjørn Hentze, Martin Bødker, Gregers Schmidt og Stig Berthelsen har han kastet sig ud i et stort projekt. Sammen åbner de GASA - Petanque & Shuffle Bar på Middelfartvej 9M.

Per Hallundbæk er uddannet kok med mere end 30 års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen. Han er måske mest kendt fra sin tid på Falsled Kro, men han har mange års erfaring indenfor branchen, hvor han har arbejdet som blandt andet kok, souschef, køkkenchef og direktør i ind- og udland.

- Jeg elsker at rejse ud i verden og finde inspiration, og så kombinere det med det fynske. Jeg ser meget frem til åbningen af GASA – Petanque & Shuffle Bar, hvor jeg kan lege med smag og udtryk på nye måder. Samarbejdet med Stig og gutterne bag Bargroup har inspireret mig meget. Ideen til GASA udspringer fra en inspiration i, hvad store europæiske byer gør – og hvordan de kombinerer mad og aktiviteter under samme tag med fokus på oplevelsen. Det bliver fynsk med et strejf af noget større, kan man vel siger, siger Per Hallundbæk.

Per har mange års erfaring med at udvikle madkoncepter, og han ser frem til at give Odense et nyt madkoncept, der flytter sig med årstiderne.

Annonce

Lokale fynske råvarer og et årstidsbestemt madkoncept

Per viser rundt, og mens han løfter lidt af sløret for, hvad man kan forvente at få serveret hos GASA – Petanque & Shuffle Bar, står han på de bjælker, der kommer til at bære gulvet til køkkenet, der om lidt skal være klar til at servere mad.


Vi har kvadratmeterne til at tænke større. GASA bliver et sted, hvor køkkenet og baren skal tænkes i et samspil med husets aktiviteter og events

Stig Berthelsen


- Mit fokus er på de gode og lokale råvarer. Vi har blandt andet fået vores egen mark, hvor vi har plantet fynske og økologiske krydderurter, der er klar til sommer. Vi bliver et køkken i bevægelse, hvor vi indretter os efter årstiderne og de råvarer, der byder sig til på de forskellige årstider, siger Per.

Årstiderne får afgørende betydning for menukortet, og derfor kan du også forvente forskellige smagsoplevelser hele året rundt, når du besøger GASA.

Fakta

GASA - Petanque & Shuffle Bar har været på tegnebrættet gennem et par år. 

Bargroup har længe haft kig på Gasa's tidligere auktionshus på Middelfartvej. Men da de var parate til at slå til, var der en anden, der var kommet dem i forkøbet og havde lejet bygningen. Men så ramte covid-19, hvilket betød, at bygningerne igen var til leje. Derefter skulle det gå lidt hurtigt med at få partnerskabet i hus med de involverede parter. 

Bargroup overtog officielt sammen med Stig Berthelsen og Per Hallundbæk GASA-bygningerne den 15. januar 2021.

- Stig og jeg har snakket meget om, hvad der – udover råvarerne – er det centrale for menukortet på GASA. Det bliver at tilbyde både klassikere og lidt mere modige retter – og at give Odense lidt mere skaldyr. Derudover er ambitionen også, at du kan besøge GASA og vælge mellem flere kødfrie muligheder, hvor der er tænkt mere i grønne smagsnuancer end i erstatninger, siger Per.

Gastronomi og oplevelser

- Et projekt som det her, er sjovt at være en del af, men der, hvor det er sjovest, er, når Stig og jeg slipper kreativiteten løs i vores samarbejde. Vi skal tænke i et fokus på oplevelsen, hvor vi kombinerer gastronomi og underholdning i et samspil. Der er noget virkelig spændende over, hvor vores samarbejde kan føre GASA hen, siger Per.

- Vi har kvadratmeterne til at tænke større. GASA bliver et sted, hvor køkkenet og baren skal tænkes i et samspil med husets aktiviteter og events. Til sommer tænder vi op i den udendørs grill, hvor vi griller gambas, jomfruhummer og andet skaldyr. Det kombinerer vi med en koncertoplevelse eller en vin- eller cocktailsmagning og inviterer vores gæster til skaldyrsfest, tilføjer Stig.

Stig Berthelsen har over 25 års erfaring indenfor restaurations- og det han selv kalder diskobranchen. Stig har blandt andet været inde over både Crazy Daizy, Club Retro, Bar Snik Snak og Café & Restaurant Kongens Have.

Fakta

Info boks: Bjørn, Martin og Gregers kender du måske som gutterne bag den fynske kæde Bargroup, der blandt andet har Klosterkroen, Storms Pakhus, Viggos, Ryan’s of Odense m.fl. De har indgået et partnerskab med to stærke fynske profiler, Stig Berthelsen der bliver administrerende direktør og Per Hallundbæk, gastronomisk chef på det nye GASA – Petanque & Shuffle Bar.

- Det er en drøm at få 3000 kvadratmeter at boltre os på. Planen er, at der bliver petanque- og shufflebaner både indendørs og udendørs, som alle kommer til at blive tænkt ind i indretningen, så hver bane ligger i et hyggeligt område, hvor man også kan nyde mad og drikke. Men vi har så også næsten valgt de spillebaner, der fylder mest. Hver bane fylder lige godt 12 meter pr. bane, siger Stig med et grin.

GASA - Petanque & Shuffle Bar bygger på fire forretningsben: Det gastronomiske univers, booking af petanque- og shufflebaner, events og koncerter samt selskabslokaler og selskabspakker til private og virksomheder.

Stig Berthelsen, tv. og Per Hallundbæk er i gang med forberedelserne til åbningen af GASA - Petanque & Shuffle Bar. Foto: Hasse Frimodt

Lige nu sidder Stig og Per og arbejder i en skurvogn i den gamle GASA-bygning, og odenseanerne må have lidt tålmodighed, før der kan spilles og spises hos GASA - Petanque & Shuffle Bar. Ambitionen er at være klar, når verden åbner op igen, men da uforudsigeligheden er stor i en verden, der stadig er påvirket af covid-19, venter de lidt med at melde en åbningsdato ud.

Indtil da kan I hoppe ind på www.gasabar.dk eller følge med på deres sociale kanaler på Facebook: GASA-Petanque-Shuffle-Bar og Instagram gasa_petanqueogshufflebar, hvor de løbende vil løfte sløret for udviklingen i byggeprocessen op til åbningen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Naboer vidste bedre end kommunen - uønsket endestation droppet: - Det kunne vi godt have fortalt dem

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Svær integration: Salg af juletræer og brændte mandler rykker Miroslav og Slobodan tættere på danskerne

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Klar til hygge: Psykisk sårbare modtog 10.000 kr. til anlæggelse af et afskærmet miljø i Bolbroparken

Ugeavisen Odense

Betina-morderen tilstod med det samme

Ugeavisen Odense

Stort tab under corona: Populært mikrobrygger og whisky-destilleri tvinges til lukning

Lokalavisen Nordvest

Jernalderkvinder beholdt tøjet på: -Jeg var i tvivl, om det ville blive for kedeligt blot, fordi der ikke var nogle bare bryster

Ugeavisen Odense

Grete og Jørgen har leveret tre generationer til H. C. Andersen Paraden

Ugeavisen Odense

Nis vandt en indkøbsvogn fyldt med rødvin: - Nu skal jeg udvide min vennekreds

Ugeavisen Odense

Nu skal du betale for at parkere flere steder i byen: Se de 11 nye steder her

Ugeavisen Odense

Vildt vinderbud i sidste øjeblik: Gammel sponsor sprængte alle rammer og vandt ombejlet Høgh-trøje

Ugeavisen Odense

Guide: Fem vinter-aktiviteter i Odense

Ugeavisen Odense

Odense-guide: 10 bud på juleaktiviteter for børn

Dalum Hjallese Avis

Populært loppesupermarked vinder pris: Var det noget med en udstoppet gedde eller Royal Copenhagen?

Ugeavisen Odense

Slut med chokolade-overtrukne jordbær i gågaden: - Hvis jeg havde opsagt lokalet for et halvt år siden, havde vi formentligt ikke eksisteret nu

Ugeavisen Odense

- Efterspørgslen har været helt enorm: Slikræven udvider og rykker tættere på centrum

Dalum Hjallese Avis

Far og søn skyder sig vej mod EM

Ugeavisen Odense

Enestående butik åbner i Odense: Styr fremtidens hjem via din smartphone - fik idéen på verdens største elektronikmesse

Ugeavisen Odense

Torben Iversen hedder Andersen til efternavn: - Jeg har jo ikke lyst til at stoppe mit arbejde. For jeg har ingen planer for, hvad jeg skulle lave i stedet for

Ugeavisen Odense

- Det er jo helt sindssygt: Bjarnes auktion til ære for Høgh er gået amok og buddene vælter stadig ind

Dalum Hjallese Avis

Eline vil være kendt for andet end burgere: Lokal café med central beliggenhed vil tiltrække unge som ældre

Ugeavisen Odense

Humor i ørkensandet: Waldorf er tilbage med Knas i Oasen

Ugeavisen Odense

Online auktionshus åbner dørene op: Lauritz inviterer til vurderingsjulestue

Ugeavisen Odense

De varmede gæsterne op: Danmarks Jernbanemuseum satte Best of Odense på skinnerne

Annonce