Annonce
Ugeavisen Odense

Hunde-mishandler vækker frygt i Agedrup: Coco blev fundet barberet, blødende og forgiftet med narko

Grethe Kristensen og datter Marianne Steffensen. Hunden Coco er her hoppet op til Marianne. Foto: Kristian Isaksen
10. juni om eftermiddagen forsvandt Coco fra Grethe Kristensens have. Hen på aftenen blev hun bragt hjem igen. I den mellemliggende periode var hunden blevet forgiftet, slået og barberet - og hverken ejer eller dennes datter helmer, før politiet tager kontakt til den person, de har en stærk mistanke om, står bag.
Annonce

Agedrup: - Marianne, du tror, jeg er blevet sindssyg. Nogen har taget Coco.

Indledningen på Grethe Kristensens telefonopkald til sin datter Marianne Steffensen 10. juni skulle senere hen vise sig at danne fundamentet til en af de mest bizarre dage i begge kvinders liv.

Dagen var ellers forløbet som så mange andre i boligkvarteret Hammerparken. Også hos Grethe Kristensen, hvor hunden Coco på vanlig vis dominerede sit lille, grønne revir i haven hos sin ejer.

Lige indtil naboen ringede.

- Hun spurgte, hvorfor Coco stod ved havelågen og gøede. Jeg svarede, at den nok bare var i færd med at give en skideballe til en forbipasserende. Men kort tid efter, jeg afsluttede samtalen, bankede min genbo på døren og spurgte, om Coco var i haven. Hun mente, hun lige havde set den gå bagom skuret med en mand og en anden hund, siger Grethe, der på trods af en vis skepsis gik de få meter igennem stue og køkken for at tjekke.

Der var ingen Coco i syne.

Annonce

Let genkendelig mand

Marianne Steffensen lagde på og skyndte sig over til sin mor. Da hun nåede frem, gik snakken allerede på de omkringliggende matrikler.

Naboerne udvekslede informationer og flere gav næsten identiske beretninger om, hvad de havde set.

"En mand med knælange bukser, grøn jakke og sort kasket er set i nærheden - gående med en terrier-agtig, lys hund med brune pletter og min mors hund i snor."

Sådan blev efterlysningen udformet i facebookgruppen Agedrup Info og lokalsamfundet viste de følgende minutter sit værd i en desperat situation.

- Folk strømmede til, flere kommenterede i gruppen og nogle skrev til os privat. På det tidspunkt havde vi anmeldt tyveriet til politiet, der dog ikke kunne gøre noget ved det i øjeblikket.

Den tydelige barbering ses her på ryg og i nakken. Foto: Marianne Steffensen
Annonce

Voksende mistanke

Ledetrådene samlede sig til et billede af en mistænkt, der hang som en boksebold foran Marianne Steffensen. I mangel af ordensmagt snørede hun selv handskerne.

Det første besøg fik hun intet ud af. Mistænkte afviste blankt og datteren kunne ikke just tiltvinge sig adgang til hans hjem.

Hun vendte dog snart efter tilbage til adressen. Et nyt tip om den samme person virkede så tilpas besynderligt og inkriminerende, at manden nærmest råbte på en genvisit.

- Denne gang var han ikke hjemme. Vi kiggede lidt ved for- og bagindgang, da han pludselig kom løbende. Han havde set hunden og han havde forsøgt at komme i kontakt med den uden held. Vi konfronterede ham med de oplysninger, vi har, forklarede ham, at flere havde set ham gå med den i snor - ja, nogen havde set ham tage den ud af haven. Han spurgte, om der er overvågning. Det er der ikke, men jeg svarede bare ja. Jeg ville se hans reaktion.

- Derefter ændrede forklaringen sig - han havde haft den i snor og den slap derefter løs, men han tog den ikke ud af haven. På det tidspunkt kunne min mand ikke holde sig i skindet mere. Vi troede jo, at Coco var inde i huset og vi frygtede, hvad der kunne ske med hende. Han råbte, at manden skulle tage sig sammen. Flere vidner havde set ham og de to hunde. Vi vil have Coco.

Mere fik ægteparret ikke ud af konfrontationen, men da de kørte tilbage til Hammerparken, ventede en glædelig nyhed.

Coco var blevet fundet på en legeplads og bragt hjem.

Noget var dog helt galt.

Som man kan se, er håret allerede så småt vendt tilbage til Cocos ryg og nakke. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Mishandling

Grethe Kristensen hviler sine øjne på Coco, der snuer i sin kurv. Ejeren virker fjern, som hun sidder der og afspiller genforeningen for sit indre blik.

Derefter kigger hun op. Øjnene nærmest sitrer.

- Jeg var glad, men... Ja. Jeg havde svært ved at tro, hvad der skete. Jeg var nok lidt i chok. Hvilket menneske kunne få sig selv til at gøre sådan noget, spørger hun.

Cocos ryg og nakke manglede en stor luns pels, hendes ene øje var rødt af blødninger - det samme var munden. Hun rystede og hendes opførsel var forandret.


Flere forældre har udtrykt stor bekymring over, hvad der er sket. De frygter, det kan gå ud over et barn næste gang. Men jeg har ikke indviet nogen i mine mistanker - selvom jeg ærligt har haft lyst til det. Jeg skal ikke være bøddel over ham. Det er retssystemets opgave. Derfor agter jeg også at kime politiet ned, indtil der sker noget. Han må ikke slippe ustraffet fra det her

Marianne Steffensen


De kørte straks på dyrehospitalet.

- Det var ikke en hverdagsklient. De havde faktisk aldrig set noget lignende. Mishandlingen var forfærdelig i sig selv, men det blev kun værre, da de mistænkte hende for at være blevet forgiftet. Det viste sig, hun havde hash i kroppen. Normalt er det politiets opgave at rekvirere journalerne, men dyrephospitalet har selv sendt journalen til mig og sagt, jeg skal give den videre, for myndighederne bliver nødt til at kigge med alvor på det her, siger Marianne Steffensen, der ligesom sin mor mangler fantasi til at forestille sig, hvordan nogen kunne begå ugerningen.

Hun er dog ikke i tvivl om, hvem gerningsmanden er.

- Han slap Coco ud, da vi kørte fra hans hjem i første omgang- fik kolde fødder. Det er min teori. Hvem skulle i mellemtiden, fra han har gået med hunden, tilfældigt støde på Coco med en barbermaskine og en klump hash. Hvorfor havde manden en hundesnor med sig? Hvorfor havde flere vidner i dagene op til set manden snage ved haverne? Der er for meget, der peger i én retning, men ingen er skyldig, før det modsatte er bevist.

Coco får det bedre dag for dag - mere end en uge efter hændelsen er der overskud til leg med ejeren. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Lys i mørket

Netop dette udgangspunkt har også afholdt Marianne Steffensen fra at lave en virtuel lynching på manden over facebookgruppen eller for den sags skyld videremeddele sin mistanke til andre i Agedrup.

- Jeg arbejder på Agedrup Skole og flere forældre har udtrykt stor bekymring over, hvad der er sket. De frygter, det kan gå ud over et barn næste gang. Men jeg har ikke indviet nogen i mine mistanker - selvom jeg ærligt har haft lyst til det. Jeg skal ikke være bøddel over ham. Det er retssystemets opgave. Derfor agter jeg også at kime politiet ned, indtil der sker noget. Han må ikke slippe ustraffet fra det her.

Mor Grethe er mest lettet over, at Coco er hjemme igen, at hun bliver friskere fra dag til dag og får mere hår i pelsen. Hun glemmer aldrig den 10. juni - en dag brolagt med grufuldheder, men hun tager alligevel en positiv vinkel med sig fra mareridtet.

- Alle de mennesker, der hjalp. Vi havde aldrig fundet Coco uden dem. At de stod klar og ville give en hånd med. Det er rart at vide, at hjælpen er nær, når man har brug for den. Det er da en solstråle i en rigtig grim historie.

Blødninger i munden. Foto: Marianne Steffensen
Blødninger i øjet. Foto: Marianne Steffensen
Grethe Kristensen og datter Marianne Steffensen. Hunden Coco er her hoppet op til Marianne. Foto: Kristian Isaksen
Som man kan se, er håret allerede så småt vendt tilbage til Cocos ryg og nakke. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce