Annonce
Ugeavisen Odense

Italiensk restaurant: Foschi-brødrene har store ambitioner

Stefano Foschi, tv. indehaver af Restaurant Ribelli fotograferet sammen med kokkeelev Malte Bjerring, th. Privatfoto
Brødrene Stefano og Luciano har store ambitioner med åbningen af Restaurant Ribelli, de vil være en af de bedste gourmetrestauranter i Odense.
Annonce

Brødrene Foschi, med fornavnene Stefano og Luciano har overtaget restaurationslokalet i Gravene 4. De to brødre er kendt som restauratørerne bag Restaurant Fynboen i Nørregade. Og Stefano er den tredobbelte vinder af Schiøtzprisen, Odenses største kokke-konkurence. I Gravene har de åbnet Restaurant Ribelli. Her har de allieret sig med Malte Hammershøj, der har været bestyrer på den italienske restaurant Basso i København.

- Vi har store ambitioner. Vi vil arbejde hårdt for at skabe en af Odenses bedste gourmetrestauranter og Ribelli skal være blandt de bedste italienske restauranter udenfor København. Vi har fokus på at kombinere italienske ideer med de fantastiske lokale fynske råvarer. Vi ønsker at vise odenseanerne, at italiensk mad ikke bare er pizza og pasta, men så meget mere, siger Luciano

Brødrene Foschi har konceptet på plads. Udover at give gæsterne kulinariske oplevelser, så skal man som gæst også have en totaloplevelse.

- Maden skal selvfølgelig være af højeste klasse. Og vi har også gjort meget ud af at skabe gode rammer for hele restaurantoplevelsen. Vi har allieret os med lokale kunstnere, som udsmykker restauranten indvendig og udvendig. Og vi har forsøgt at have en holdning til alle dele af et besøg hos os. Intet skal være overladt til tilfældighederne, siger Luciano.

I kælderen, hvor der er selskabslokale, har den odenseanske kunstner Dante fået til opgave at udsmykke lokalet med hans særlige udgaver af ”Den sidste nadver” og andre klassiske renæssancemalerier.

- Vi har gode samarbejder med lokale kunstnere og gallerister, og vi har arbejdet tæt sammen med Line fra Galleri Nijenkamp i udvælgelsen og udviklingen af det kunstneriske udtryk i restauranten, siger Luciano.

Kødet til retterne er fra glade dyr, som Luciano udtrykker det.

- Vi benytter os af kød fra lokale dyr, der har levet hele deres liv på Fyn, og det smager bare bedre, når dyret ikke har været længe under transport. Al vores kød er fra dyr der er har levet et ordentligt liv, og vores ambition er, at det hele selvfølgelig er økologisk.

- Ligeledes benytter vi os af lokale, fynske råvarer, og vi bruger det, som er i sæson. Vi bestemmer, hvad der er på menuen, og vi er ikke bange for ændre på menuen fra den ene dag til den anden. Hvis vi falder over nogle interessante råvarer, så bruger vi dem og lader os ikke hindre af, at det ikke står på menukortet. Vi vil meget hellere overraske gæsterne med de gode råvarer, når de er tilgængelige, siger Stefano.

Alle sanser skal pirres på gæsterne hos Restaurant Ribelli. Det gælder også, når der skal vælges vine.

Malte Hammershøj, stående, og Luciano Foschi, siddende i Restaurant Ribellis lokaler i Gravene 4. Privatfoto

- Vi har sammensat et super lækkert vinkort med en masse skønne italienske vine. Både de klassiske italienske vine samt vine der udfordrer og giver en anderledes oplevelse. Vi er utrolig stolte over vores vinkort. For at nå frem til de rigtige vine har vi smagt på mindst 200 italienske vine. Vi har nemlig besluttet, at vi kun serverer vine fra støvlelandet, fortæller Malte der blev hvirvlet ind i projektet, gennem hans gamle venskab med Luciano.


Vi vil arbejde hårdt for at skabe en af Odenses bedste gourmetrestauranter og Ribelli skal være blandt de bedste italienske restauranter udenfor København

Luciano Foschi, indehaver


- Jeg er oprindelig fra Odense, hvor jeg har gået på Odense Katedralskole. Der sad jeg i festudvalget sammen med Luciano, og tilfældigvis var jeg inde og spise på deres anden restaurant byen, samme dag som de fik nøglerne til Ribelli. De viste mig rundt, og jeg måtte simpelthen droppe mit job, rykke teltpælene op og flytte tilbage til Odense, fordi jeg var så solgt på projektet, siger Malte.

Restaurant Ribelli er åbnet i en tid med corona. Restauranten lukker derfor, indtil man får lov til andet klokken 22. Det betyder, at menukortet i opstarten vil være smallere og anderledes end egentlig planlagt, men kunderne kan forvente en super god madoplevelse til en virkelig skarp opstartspris, lover brødrene Foschi.

For ikke at rende forgæves opfordrer restauratørerne at gæsterne i god tid booker bord.

- Vi har kun plads til 30 gæster pr. aften, så der skal ikke meget til før vi er udsolgt. Men i kan booke bord via vores hjemmeside www.restaurantribelli.dk,og der kan man se, hvornår der er ledigt bord, siger Luciano.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce