Annonce
Ugeavisen Odense

Lis Hansen er frivillig i Home-Start Odense, hvor hun er familieven

Lis Hansen, frivillig hos Home-Start. Pressefoto
Som familieven besøger Lis, hver uge en børnefamilie, som hun hjælper ved at passe børnene.
Annonce

77-årige Lis Hansen er frivillig i Home-Start Odense, hvor hun er familieven. Som familieven besøger hun hver uge en børnefamilie, som hun hjælper ved at passe børnene. Lis har arbejdet med børn hele sit liv – fra hun som 10-årig startede med at passe naboens børn til hun for 17 år siden gik på efterløn efter at have arbejdet i dagpleje og i børnehave.

- At arbejde med børn er en hobby for mig. Jeg ser det faktisk ikke som et arbejde. I hele mit arbejdsliv kan jeg ikke mindes én eneste dag, hvor jeg har været trist over, at jeg skulle på arbejde, fortæller Lis.

Nu arbejder hun som frivillig i Home-Start Odense.

Hvorfor arbejder du som frivillig?

- Det gør jeg, fordi jeg elsker at hjælpe folk. Efter jeg gik på efterløn, har jeg fået masser af tid til at gøre ting, som jeg har lyst til. Jeg har rejst meget og fået en masse oplevelser, men jeg har også haft brug for at lave noget andet. Nogle elsker at gå meget på café eller lignende, men det er ikke noget for mig. Jeg elsker at komme ud et sted, hvor jeg kan være til gavn for nogen, så derfor er jeg frivillig. For otte år siden startede jeg med at arbejde frivilligt i en genbrugsbutik, som jeg stadig arbejder i, og i år er jeg så startet i Home-Start.

Annonce

Hjælper på flere måder

Hvordan hørte du om Home-Start?

- Det var faktisk gennem mit andet frivillige arbejde, at jeg hørte om Home-Start. Der kom en kunde ind i butikken, og vi faldt i snak om frivilligt arbejde. Hun fortalte om Home-Start, og jeg syntes det lød fantastisk spændende. Det var lige sådan noget, jeg kunne tænke mig at lave, men jeg havde aldrig vidst, man kunne være frivillig på denne måde. Herefter fik jeg kontakt til organisationen, og så var vi i gang.

Hvorfor har du valgt at være frivillig i Home-Start?

- Det at kunne hjælpe en børnefamilie, som har brug for hjælp, det er fantastisk. Jeg har fem børnebørn selv, men ingen oldebørn. Jeg har kunne mærke, at jeg savnede at arbejde med småbørn, og det får jeg mulighed for her i Home-Start. Derfor synes jeg, at organisationen passer rigtig godt til mig, da jeg får muligheden for at hjælpe andre, mens jeg selv får mulighed for igen at arbejde med små børn.

Hvordan hjælper du den familie, du besøger?

- Jeg tror og håber, jeg hjælper på flere måder. Jeg besøger en familie, hvor børnene har mistet deres bedsteforældre, og det er de selvfølgelig enormt kede af. Jeg kan ikke erstatte deres bedsteforældre, men jeg kan prøve at udfylde rollen og lave nogle af de samme ting, som de ellers har lavet sammen med dem. Det giver noget glæde til børnene, og når de er glade, så bliver forældrene det også. Forældrene kan jeg hjælpe ved, at jeg tager mig af børnene. Det giver frihed til forældrene, som får mulighed for at sætte sig ned i fred og ro og tale lidt sammen. Derudover kan jeg give dem mulighed for at tage til arrangementer sammen. Hvis de eksempelvis begge gerne vil til et møde på skolen, så har de mulighed for det. Det kan give lidt mere overskud, end hvis kun den ene tager af sted, imens den anden passer børn.

Annonce

Spring ud i det

Hvad får du ud af at være frivillig?

Det giver en helt fantastisk glæde at arbejde med børn, synes jeg. Hver gang jeg kommer, så bliver jeg modtaget som om, at vi ikke har set hinanden i lang tid. Børnene er enormt glade, og den glæde smitter af og giver et fantastisk humør. Jeg føler, jeg gør et godt stykke arbejde ved at hjælpe den her familie. Det giver en personlig glæde, og jeg er da også stolt over at kunne hjælpe andre.

Er det noget, du kan anbefale andre at prøve?

- Det er det helt sikkert, og det gør jeg også. Jeg fortæller om Home-Start til alle, som gider at høre på det. Det var gennem en anden, at jeg selv hørte om Home-Start, så jeg forsøger også at give budskabet videre på samme måde.

Hvis du nu skulle give et godt råd til andre, som overvejer at blive frivillig, hvad skulle det så være?

Hvis man har overskud og kunne tænke sig at hjælpe andre, så synes jeg bare, man skal springe ud i det. Der er brug for frivillige, så jeg synes ikke, man skal holde sig tilbage. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så tag kontakt til organisationen og tal med dem om, hvad du kan hjælpe med. Du kan hjælpe på mange forskellige måder. Jeg elsker kontakten med børnene, men der er også mulighed for at hjælpe med andre mere praktiske ting, hvis man hellere vil det.

Hvis du selv har fået mod på at blive frivillig – og har tid og lyst til at hjælpe en familie med små børn, så kontakt koordinatorerne Michala Bruun-Givskud eller Thea Rehnholt Mammen på odense@home-start.dk eller på tlf. 4019 7388.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce