Nyt mor-univers åbner i hjertet af byen: - Der har manglet sådan et sted i Odense
Udover skønhedsprodukter og helseartikler til kvinder, sælger Anne-Sofie Kjærgaard Hansen også lidt produkter til babyer og bæredygtige artikler som termoflasker. Hun føler, at Klaregade er det helt rigtige sted at åbne lige præcis sådan en butik. - Her er en dejlig stemning med flotte, gamle bygninger, og så ligger der andre butikker, som også henvender sig til målgruppen - for eksempel All About Kids og en økologisk frisør, lyder det fra ejeren. Foto: Christina Jacobsen
Anne-Sofie Kjærgaard Hansen har været gravid tre gange, og hver gang har hun savnet et sted i Odense, hvor hun kunne finde helse- og plejeprodukter til gravide og nybagte mødre. Det blev startskuddet til webshoppen Motherly. Nu er hun klar til at tage næste skridt med en pop-up-butik.