Skiltet på facaden på Vestergade 35 er endnu ikke kommet op, og butikken har kun haft åbent en enkelt dag.
Det er i første omgang en pop-up-butik, fortæller Louise Malling Vedersø, som er butiksbestyrer i A.C. Perch's Thehandel, der lige nu er i gang med at teste, om der er en plads til dem i Odense.
Nogle kender måske A.C. Perch's Thehandel fra TV2-programmet "Hofleverandørerne", som følger en række kongelige hofleverandører.
Thehandlen blev etableret på Christianshavn i 1835, og der ligger dermed 185 års erfaring med te gemt i virksomheden.
I første omgang har pop-up-butikken åbent til og med 23. december.
- Og så må vi se, om vi skal kigge efter et lokale i Odense, lyder det fra Louise Malling Vedersø.
Artiklen opdateres..