Annonce
Ugeavisen Odense

Sune smider håndklædet i ringen: - Der er stort set ingen opbakning

Sune Westphal. Foto: Hasse Frimodt
Manglende opbakning og corona-restriktioner har tilsammen gjort udslaget for Sune Westphal, der ved udgangen af oktober officielt er ude som forpagter af caféen i Næsbyhallerne.
Annonce

Næsby: - Der er stort set ingen opbakning.

Så kort kan Sune Westphal sige det. Han er forpagter af Næsbyhallernes cafeteria til slutningen af oktober.

Så slutter eventyret.

Beslutningen om at opsige sin stilling var nem at tage på baggrund af det indsvundne salg, men blev ikke truffet med forpagterens gode vilje.


Det er pisseærgerligt, men jeg kan ikke leve af, at børnene har en 20'er med til en sodavand, der koster 25. Så er der i øvrigt en nærbutik tæt på, der sælger alt meget billigere. Det kan jeg ikke konkurrere med

Sune Westphal


- Det er pisseærgerligt, men jeg kan ikke leve af, at børnene har en 20'er med til en sodavand, der koster 25. Så er der i øvrigt en nærbutik tæt på, der sælger alt meget billigere. Det kan jeg ikke konkurrere med, fortæller han, og får dermed avisen til at spekulere på, om problemerne opstod allerede før coronaens indtog.

- Det har været svært at finde fodfæste siden jeg åbnede i foråret 2019, men jeg var aldrig lukket, hvis ikke det havde været for samfundets nedlukning. Så var jeg fortsat som forpagter.

Sune Westphal valgte ulig mange lidende forpagtere i Odense, som Raymond Simpson i Højby, slet ikke at åbne i august.

- Hallens brugere blev opfordret til at komme hurtigt ind og ud. Så de ville aldrig være slået et smut forbi mig. Corona eller ej. Hvis et cafeteria skal køre ordentligt rundt i Næsby, skal hallen selv overtage driften. Der er ikke sund økonomi i det for en forpagter.

Hvad der skal ske i Næsby fra nu af er fortsat uvist, men Sune Westphal fortsætter i Blommenslyst Golfklub og har netop fået arbejde ved en slagter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce