Annonce
Ugeavisen Odense

Vollsmosepiger i kamp for ligestilling

Layal og Nikita er blevet udvalgt til at medvirke i en video, der skal fremme ligestillingen mellem kønnene. Foto: Planbørnefonden
To dygtige taekwondo-kæmpere fra Vollsmose er blevet udvalgt til at deltage i en video fra PlanBørnefonden, der skal sætte fokus på global ligestilling.
Annonce

Vollsmose Allé: I kælderen under Vollsmose Torv bliver der sparket i øjenhøjde. Her holder Vollsmose Taekwondo Klub Odense til, og mandagstræningen er lige startet med en opvarmningssession i klubben, hvor kvinderne udgør hele 89 af de 110 medlemmer.

Mandagstræningen er i gang, og Cengiz Caliskan instruerer sit hold gennem en længere opvarmningssession. Foto: Kurt Rasmussen

Træneren, Cengiz Caliskan, sender myndigt asiatisk lydende kommandoer gennem lokalet til sit hold, og på den store gummimåtte bliver der strukket og bøjet arme og ben i utænkelige positioner, som vidner om en meget teknisk kampsport.

Annonce

Med på video

Blandt deltagerne er 20-årige Layal Khatib og 16-årige Nikita Phongchmnan Lauritzen, som er nogle af de bedste kvindelige taekwondokæmpere i Norden.


Mine forældre er fra Palæstina og var ikke så glade, da jeg startede til taekwondo og skulle slå og sparke. Men i dag er de meget stolte og bakker mig op i alt omkring sporten

Layal El-Khatib


De er begge blevet inviteret til at medvirke i en video, som PlanBørnefonden for nylig har udgivet, og som skal være med til at fremme ligestillingen på globalt plan.

- Vi blev taget imod med åbne arme i København og skulle bare gøre det, vi ville og forestille os, at det var vores egen træning, fortæller de unge taekwondokæmpere, der har dyrket den koreanske kampsport i 11-12 år.

Nikita og Layal har dyrket taekwondo gennem 11-12 år. Foto: Kurt Rasmussen

De ønsker gennem deres medvirken i videoen at skabe fokus omkring, at piger kan dyrke kampsport.

- Der er mange piger, der dyrker sport, men drengene mener ikke, at pigerne kan det samme, som de kan. Kampsport er drengenes identitet, men vi har vist, at vi kan nå lige så langt, som drengene kan, siger Nikita, der blev Danmarksmester i sin aldersklasse i 2016.

Og Layal, som har været i medaljerækken ved Danmarksmesterskaberne gennem flere år, har sin egen tilgang til kampsporten.

- Jeg kan godt lide at bevæge mig og bruge min krop, og det gør mig også mere selvsikker, for i taekwondo lærer vi at forsvare os selv, hvis der skulle ske noget ude på gaden, siger hun.

Annonce

Forskellig opstart

For Layal var det ikke så ligetil at starte op med Taekwondo

- Mine forældre er fra Palæstina og var ikke så glade, da jeg startede til taekwondo og skulle slå og sparke. Men i dag er de meget stolte og bakker mig op i alt omkring sporten, og min far er med til alle mine kampe og turneringer, siger hun og fortsætter.

- Det er vigtigt at man gør det, man er sikker på og har lyst til. Hvis man vil gå til en sport, skal man gøre det, selvom forældrene siger, at det kun er for drenge. Man kan ikke mene noget, før man har set det eller prøvet det, siger hun.

For Nikita var opstarten noget nemmere.

- Min far kendte Cengiz, og jeg kom til sporten ad den vej. Det er også min far, der har sørget for, at jeg blev holdt i gang, og han har kørt mig til alle træninger og til stævner i Berlin og Sverige og Norge, siger Nikita, der har en dansk far og en thailandsk mor.

- Men uanset hvilken far, man har, vil han beskytte dig og sørge for, at du har det godt, siger hun.

- Ja, man vil jo altid være fars pige, siger Layal med et smil.

Annonce

Højeste niveau

De to piger har indtil videre bestået alle prøver til at kvalificere sig til en sidste prøve, der skal give dem retten til at modtage det sorte bælte, som er den bedste udmærkelse, man kan få inden for kampsporten.

Hos Vollsmose Taekwondo Klub Odense er træner Cengiz Caliskan lykkedes med at hjælpe Layal og Nikita i position til at modtage det sorte bælte. Foto: Kurt Rasmussen

- Vi skal til prøve i maj måned, og vores træner mener, at vi er klar til det, siger Layal og Nikita med en attitude, der understreger, at pigerne kan nå lige så langt som drengene i taekwondo.

Du kan se videoen, hvor Layal og Nikita medvirker, på https://www.girlsgetequal.dk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Skal gaderæs legaliseres?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce