De ville tage politiet: Tyskerne endte med at tage Svends liv
Da tyskerne i september ’44 beslutter sig for at afvæbne og internere det danske politi, går de til angreb på politistationen på rådhuset i Odense. Det koster den 24-årige reservebetjent og divisionsspiller for OB, Svend Børge Johansen, livet. Ny podcast fortæller hans historie.
En bevæbnet betjent holder vagt foran politistationen på Flakhaven dagen efter et bombeangreb i marts 1943, hvor en tysk terrorgruppe har kastet en granat for at hævne en likvidering af en nazist. Angrebet koster en betjent livet - og han bliver ikke den sidste. Foto: Nationalmuseet/Frihedsmuseet