Dødsulykke på OBC-rulletrappe: El-scooter var på rulletrappen ved et uheld
Det var ikke en 49-årig handicappet mands mening, at han ville køre ud på en rulletrappe i Odense Banegård Center. Alligevel skete det, og en 70-årig kvinde på vej ned til sit tog blev mast mellem den handicappedes el-scooter og gelænderet, viser efterforskningen.
Rulletrappen i Odense Banegård Center var lukket flere dage efter ulykken, hvor en 70-årig kvinde cirka halvvejs nede ad trappen blev ramt af en elscooter. Politiet kalder ulykken for "en dyb tragedie". En 49-årig handicappet mand kom selv til skade ved ulykken, og ifølge politiets efterforskning havde han næppe til hensigt at tage rulletrappen ned til sit tog. Foto: Bjarke Vestesen