I Jens og Mettes have får naturen lov at leve: - Det eneste, der er ukrudt i vores have, er bar jord
Naturen får lov at udfolde sig i en stor del af Jens og Mette Odgaard Olssons have. Det giver både mere liv og mere hygge i haven - og så kræver det også mindre arbejde, når græs og ukrudt får lov at vokse.
I den vildeste del af haven, hvor græs og blomster får lov at vokse langt op over anklerne, har Jens og Mette Odgaard Olsson bygget en bænk rundt omkring et gammelt æbletræ, hvor de kan nyde det lille stykke med vild natur. Ud over at glæde sig over det liv, som den vilde have giver, så er parret også godt tilfredse med, at en vild have i det store hele passer sig selv. "Vi luger for eksempel ikke ret meget. Kun i køkkenhaven," siger Jens Odgaard Olsson. Foto: Steffen Nielsen