Madoasen uddeler gratis fødevarer i Odense: - Groteske mængder mad går til spilde - det vil vi lave om på
I juni åbnede Madoasen sine arme og sit køleskab for sultne odenseanere, der godt kunne tænke sig en gratis omgang mad. Flere tons er på den konto blevet frelst fra lossepladsen, men langt større mængder mad bliver stadig spildt. Det skal laves om, mener de frivillige.
Kirsten Karvits (tv.) og Christina Krarup er to af de primære frivillige kræfter i Madoasen, der med sit håb om at nå flere butikker og endnu flere trængende odenseanere nok også godt kunne bruge flere folk under madspilds-fanerne. Foto: Kristian Isaksen