Marco fusionerer kulinariske verdener: Dansk slagterkunst i orientalsk forklædning
Ingefær og soyasauce. Honningglaseret, stegt flæsk. Bananblade. Skibhusslagteren har taget orientalske smagsnuancer til sig sammen med lærlingen Marco Dong An, der til januar skal forsvare Fyn ved DM i Skills. Fusionen imellem det danske og asiatiske køkken kan måske give ham den endelige sejr.
Marco Dong An kommer af en familie viklet ind i madlavning. Selvom klanens øvrige medlemmer har orienteret sig imod de orientalske køkkener i kraft af deres kinesiske og vietnamesiske ophav, så valgte Marco Dong An at give sig i kast med noget så dansk som slagterfaget. Foto: Kristian Isaksen