Hvis du savner den personlige rådgivning fra din bibliotekar, er der godt nyt. Nu bliver det muligt at booke en bibliotekar online via www.odensebib.dk. Ordningen vil køre i hele Odense Bibliotekernes lukkeperiode, som foreløbigt strækker sig til og med den 29. marts.
Lena Koustrup Schmidt er en af de bibliotekarer, der sidder klar på hjemmearbejdspladsen til at give dig personlig rådgivning, selv om du ikke kan møde op på biblioteket.