Annonce
Ugeavisen Øboen

Vi har brug for hinanden

Anna Stærbo er journalist og tovholder på Øboen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Klumme: Alle mennesker er på sin vis alene på hver sin lille ø. Du er alene, og jeg er alene. Men alle øer har brug for forbindelser - broer eller færger, et opkald eller en samtale.

I denne uge bringer Øboen nyheden om, at Ældre Sagen og Røde Kors går sammen om at starte en telefonstjerne på Langeland. Målet med telefonstjernen er at give mennesker, der bor alene og som ikke har daglig kontakt med andre, mere tryghed ved at få et dagligt opkald fra en frivillig.

Behovet for telefonstjernen er blandt andet opstået, fordi der har været episoder på Langeland, hvor mennesker har ligget døde i flere dage i deres hjem, før de er blevet fundet af hjemmeplejen.

Derfor er telefonstjernen på Langeland et kærkomment initiativ med et ædelt formål. Og noget tyder på, at behovet for at skabe kontakt mellem mennesker er stigende.

For tiden kører DR en serie om enlige mænd. Serien hedder ”Mandefald”, og handler om mænd fra forskellige baggrunde i alle aldre, der har det til fælles, at de alle bor alene.

Der er nemlig flere og flere mænd i Danmark, som bor alene – fra 533.000 i 1989 til 753.413 enlige mænd i 2019 ifølge tal som DR har hentet fra Danmarks Statistik. Også flere kvinder bor i dag alene, selvom stigningen er størst for mændene.

Vi danskere bor altså i højere grad end tidligere alene – men er vi også blevet mere ensomme?

57-årige Per Røngaard bor alene i Rudkøbing. Han mener, at vi i dagens Danmark er blevet dårligere til at snakke med hinanden.

- Det er synd, for alle mennesker har behov for kontakt på et eller andet plan, siger Per Røngaard, som derfor hilsner telefonstjernen velkommen.

I princippet er han åben for både at sidde i den ene eller anden ende af telefonen. Begge dele kan opfylde behovet for kontakt med andre mennesker. Og mon ikke, han har en pointe?

For som man kan læse i Øboen, kan en teknik til at bekæmpe ensomhed være, at man selv går ud og gør noget godt for nogen andre.

Emnet får mig til at tænke på Svend Brinkmann og hans opgør med individets navlepilleri.

Aldrig har vi været så optaget af os selv. Vi selvudvikler, tager ”selfies” med vores mobiltelefoner og læser selvhjælpsbøger.

Men bliver vi mindre ensomme af zoome ind på os selv? Eller kan vi blive så selvoptagede, at vi ender med at drukne i vores eget spejlbillede som en eller anden Narkissos?

Svend Brinkmann stiller spørgsmål ved, om vi er vores egen lykkes smed, eller måske snarere er hinandens lykkes smede. Det er en menneskeforståelse, hvor vi kun er noget i kraft af hinanden, og hvor vi derfor har ansvar for hinanden.

Det er et menneskesyn, som jeg tror, mange deler på Langeland. Det kan i hvert fald se sådan ud, når man ser på øens mange foreninger og klubber, der alene eksisterer på grund af frivillige, som gerne vil være noget for hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Annonce