Annoncørbetalt indhold

Det danske herrelandshold i fodbold varmer op til VM

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

I dette øjeblik har Danmark et af de mest spændende herrelandshold i mange år, og det fylder fodboldfans over hele Danmark med glæde og spænding. Baseret på de seneste præstationer har vi god grund til at forvente meget af vores herrer.


Annonce

VM i fodbold, som Danmark har kvalificeret sig til, sparkes af stablen her til november, og indtil da varmes der op med venskabskampe. Hvad kan vi forvente?


Danmark kvalificerer sig til VM, hvad så nu?

Danmark klarede sig fænomenalt til sidste års kvalifikation til VM. Ud af 30 mulige point lykkedes det os at få hele 27 point med en krystalklar målscore på 30-3. Danmark var faktisk den anden nation til at kvalificere sig. Kun Tyskland formåede at overgå dem. Kasper Hjulmands trup har altså sat baren rigtig højt, og alles forventninger er forståeligt meget høje. Men hvad så nu?


Indtil november, hvor VM går i gang i Qatar, har herrelandsholdet en masse spændende landskampe i kikkerten. Til at starte med her gennem foråret har landsholdet en række venskabskampe at se frem til. For eksempel spillede de for nylig (29. marts.) mod Serbien, og opnåede en imponerende sejr.


Når vi når til sommeren, skal herrelandsholdet konkurrere i UEFA Nations League A. Her er Danmark kommet i gruppe 1, som også indeholder Frankrig, Kroatien og Østrig. Den første kamp for os i denne liga er d. 3. juni på Stade de France. Der er ingen tvivl om, at Danmark kommer til at få nogle relativt lette kampe mod Kroatien og Østrig. Frankrig er altid en hård nød at knække for os, men det er lykkedes for før, og håbet er højt.


Kvalificering baseret på held?

For at kunne gisne om, hvor godt Danmark potentielt vil klare sig til VM 2022 i Qatar, så er vi nødt til at starte med at kigge på den pulje, de kvalificerede sig i. Her skulle Danmark stå overfor: Østrig, Skotland, Færøerne, Israel og Moldova. At komme i samme pulje som Færøerne var ganske populært hos mange fans, men der er ingen tvivl om, at denne pulje kunne have været langt sværere for os at komme igennem.


En del af vores succes i kvalificeringen skyldes altså til dels held, men selvom puljen ikke var overvejende svær, så må man heller ikke glemme, at vi stadig spillede forrygende kampe. Holdets samarbejde og kemi var i toppen, modet højt og fansene var med dem hele vejen. Der er ingen grund til ikke at forvente, at vi tager den samme energi med til både UEFA Nations League A og VM, og kommer til at spille på vores bedste. Forhåbentligt får vi vind i sejlene indenfor de første par kampe, og så burde resten flyde ret godt.


Truppen er på forhånd blevet sat, men der er stadig plads til ændringer. En spiller, der håber på at få chancen for at komme med, er Casper Nielsen, som erkender konkurrencen er hård. Der er mange talenter at tage fra.


Danmark er tilbage

Der er ingen tvivl om, at efter en lang række år med middelmådige spil fra det danske herrelandshold i fodbold, så er vi ved at være godt tilbage i sadlen igen. De sidste par år har ikke budt på andet end fremragende spil, og der er ingen grund til at sige, det ikke kommer til at fortsætte med Hjulmand ved roret.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold



Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.