Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg er begyndt at miste rejsningen

En mand med rejsningsproblmer efterlyser gode råd. Modelfoto: Pixabay

Til sexologen

Jeg er en mand i halvtredserne, og jeg er begyndt at miste rejsningen under samleje med min kone. Det har ellers aldrig været noget problem, men nu frygter jeg, at det skal ske hver gang, og det begynder at gå mig på.

Min kone synes, vi skal prøve at gå til lægen, men hvad kan han gøre ud over at give mig Viagra eller sådan noget, som selvfølgelig også kunne være en idé - jeg er bare ikke så vild med at skulle tage medicin for det.

Annonce

Jeg tænker ikke, at jeg fejler noget, der skulle kunne give mig rejsningsproblemer, jeg føler mig sund og rask. Nogle gange kan jeg faktisk også godt holde rejsningen og gennemføre samleje, så måske er det ikke så slemt.

Hvad tænker du?

Hilsen mig

Hej

Omkring 50 års alderen vil mange mænd opleve, at deres rejsning bliver blødere og måske helt svigter ind i mellem.

Hos mange kan det skyldes åreforkalkning, og selvom du føler dig sund og rask, så har din kone ret i, at du skal gå til lægen og blive tjekket, for man ved, at sygdomme som sukkersyge og hjertesygdom ofte opdages netop ved, at manden mister rejsningsevnen. De små kar, der skal give blod til rejsningen i penis, er nemlig nogle af de første, der vil reagere på forkalkning i blodårene, og åreforkalkning kan opstå netop på grund af de sygdomme.

Lægen kan også tjekke dit blodtryk, fordi for højt blodtyk også kan påvirke rejsningsevnen. Desværre er der mange mænd, der ikke går til læge ved rejsningsproblemer, men det er vigtigt at blive sundhedstjekket, så man kan udelukke, at det skyldes sygdom, som skal behandles.

Det er den ene ting, men udfordringen i jeres sexliv er jo også problematisk for jer - og skal tages alvorligt. Som du selv skriver, så kan lægen udskrive rejsningsmedicin såsom Viagra eller Cialis, og de virker på de fleste. Det er kun, hvis man får medicin mod hjertekramper, at man ikke må indtage disse piller, men det ved lægen jo mere om, når du taler med ham.

Desuden har man lavet nyere undersøgelser, der viser, at 4x40 minutters motion om ugen kan afhjælpe rejsningsproblemer, fordi det giver øget blodfylde til de indre organer og derved også øger blodstrømmen i penis. Det virker på rigtig mange.

Bækkenbundstræning, også kaldet knibeøvelser, har også vist god effekt på rejsningsproblemer. Man kan få vejledning hos en fysioterapeut i forhold til dette. Du kan spørge i kommunen om de har et bækkenbundshold for mænd, det ved jeg, at de har ind imellem. En penis ring, som kan købes i sexbutikker, virker også for mange mænd.

Nogle gange kan det også være en god idé at massere hinanden blidt inden sex, så kroppen slapper helt af, og blodforsyningen til kønsorganerne øges. Nogle giver hinanden nydelse på den måde uden at have samleje, og det kan man også gøre en gang imellem, hvis rejsningen ikke lige er så hård, så man kan gennemføre et samleje.

Problemet sidder ofte ”mellem ørerne”

Mænd kan sagtens få nydelse og også orgasme ved at blive rørt ved penis med hænder eller mund, også uden at have rejsning, og for mange kvinder er samlejet heller ikke det vigtigste for at opnå nydelse. En vibrator kan i øvrigt også bruges til dette, på både manden og kvinden.

Ofte sidder problemerne mest ”mellem ørerne” på os og dét at få talt sammen om både at gå til læge, men også at indføje nye tiltag i det intime liv, kan løse mange ting, og blandt andet gøre, at samlejet ikke er den eneste måde at dyrke sex på.

Som du selv skriver, så går det dig på, og det kan blive en ond spiral, hvor du bliver nervøs for, at rejsningen skal svigte og du så ubevidst kommer til at ”blokere” rejsningen yderligere på grund af præstationsangst. Det kan faktisk være, at din rejsningsevne bliver bedre, bare ved, at du finder ud af, at I også kan nyde at være sammen på andre måder end kun ved samleje.

På den måde bliver rejsningen ikke det vigtigste, og I kan slappe mere af i det intime.

Kærlig hilsen

Rikke


Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce